Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
 |
Spørgsmål 299:
â€Hvordan vil ministeren sikre, at forbrugerne ikke vildledes af GDA-værdier for sukker pÃ¥ produkter med et højt indhold af tilsat sukker, nÃ¥r indholdet af tilsat sukker sammenlignes med en anbefaling for totalsukker?â€
Svar:
Forbrugerne er allerede i dag beskyttet mod vildledende markedsføring af fødevarer. Det fremgår således af fødevareforordningens artikel 16 og fødevarelovens artikel 14, at mærkning af fødevarer ikke må vildlede forbrugerne.
Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at de ikke vildleder forbrugerne i deres markedsføring.
Når de Nordiske Næringsstofanbefalinger opstiller en anbefaling om maksimalt 50 g tilsat sukker pr. dag for en kvindelig referenceperson, er anbefalingen opstillet ud fra den forudsætning, at personen den dag vil have et naturligt sukkerindtag fra en række andre kilder.
På samme måde som den traditionelle næringsdeklaration, som vi kender, sondrer GDA ikke mellem tilsat sukker og totalsukker. Dette skyldes at kilden til sukkeret ikke har nogen energimæssig betydning for kroppen.
Da den eksisterende næringsdeklaration således ikke tager sit udgangspunkt i en sondring mellem totalsukker og tilsat sukker, ser jeg derfor ikke nødvendigvis et problem i, at GDA mærkningen heller ikke gør det.
Jeg kan dog oplyse, at Fødevarestyrelsen i øjeblikket er ved at behandle 2 sager, hvor der er sket anmeldelse af virksomheder for vildledende anvendelse af GDA-mærkning. I disse sager indgår også spørgsmål om angivelse af referenceværdierne for sukker.
Eva Kjer Hansen
/Kristine Lilholt Nilsson