Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K

 

 

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 298 (FLF alm. del), som hermed besvares.

 

Spørgsmål nr. 298:

”Vil ministeren oplyse hvor mange bedrifter, der har haft besøg af Arbejdstilsynet de seneste 7 år, herunder fordelingen på økologiske og konventionelle bedrifter?”

 

Endeligt svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:

 

”Det er ikke muligt ud fra Arbejdstilsynets data at opgøre fordelingen af besøg på økologiske og konventionelle bedrifter, da Arbejdstilsynet ikke registrerer sine tilsynsbesøg ud fra en opdeling mellem økologiske og konventionelle bedrifter.

 

Det kan oplyses, at Arbejdstilsynet i perioden 1. januar 2002 til 15. maj 2008 har besøgt knap 2500 forskellige landbrugsvirksomheder.

 

Med landbrugsvirksomheder menes landbrugslignende virksomheder, der er registreret under branchegruppen ”Landbrug, skovbrug og fiskeri”, og som fx beskæftiger sig med dyrkning af korn, grøntsager og bær samt avl af kvæg, smågrise og fjerkræ.”

 

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen