Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 21. maj 2008

Sagsnr.: 11164

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af  15. maj 2008 (FLF alm. del - spørgsmål nr. 297) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 297:

 

”Vil ministeren oversende en liste, hvoraf det fremgår hvor i lovgivningen, der er henvisning til menneskers sikkerhed og sundhed i formålsbestemmelsen og oplyse hvilke tilknyttede krav, der relaterer sig hertil?”

 

Svar:

 

Idet spørgsmålet er stillet i forlængelse af udvalgets samråd med beskæftigelsesministe-ren og undertegnede den 14. maj 2008 tillader jeg mig at lægge til grund, at der med menneskers sikkerhed og sundhed tænkes på menneskers arbejdsmiljø.

 

Hertil kan jeg oplyse, at der ikke er lovgivning på Fødevareministeriets område, hvor arbejdsmiljø indgår i formålsbestemmelsen.

 

Supplerende kan jeg oplyse følgende:

 

Af formålsbestemmelsen i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. fremgår, at produkter, omfattet af loven bl.a. skal være af god handelsmæssig kvalitet og ikke ved normal brug må have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet og ikke må udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed.

 

Bestemmelsen vedrører sundheden for mennesker som konsekvens af selve gødningen og den offentlige sikkerhed som konsekvens af, at visse gødninger kan anvendes til terrorformål.

Af formålsbestemmelserne i lov om fødevarer fremgår, at lovens formål bl.a. er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet og at fremme sunde kostvaner. I efterfølgen-de bestemmelser i loven nævnes konkret menneskers sikkerhed eller sundhed i følgende bestemmelser: §§ 7, 25, 25a, 32, 39, 60, stk. 2, nr. 1 og stk. 5.

 

Af formålsbestemmelserne i lov om hold af dyr fremgår, at lovens formål er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.

Menneskers sikkerhed eller sundhed nævnes konkret i følgende bestemmelser: §§ 46, 61, 69.

 

Ligeledes findes der i lov om foderstoffer bestemmelser om, at foderstoffer ikke må sælges eller anvendes til foder, hvis de udgør fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Bestemmelserne findes i lovens § 2.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/ Pernille Balslev-Erichsen