Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 10. juni 2008 Sagsnr.: 12213  |
Spørgsmål 294:
â€Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af, at det franske parlament har forkastet en lov om GMO fremsat af den franske præsident?â€
Svar:
Jeg formoder, at spørgsmålet relaterer sig til forslaget om indførelse af en rammelov for GMO i Frankrig. Jeg kan oplyse, at forslaget blev godkendt af den franske Nationalforsamling og Senatet den 21. og 22. maj 2008.
Vedtagelsen medfører, at der skal nedsættes et Råd for Bioteknologi, som får til opgave at rådgive den franske regering ved samtlige godkendelser af nye GMO’er. Rådet skal i første omgang bedømme eventuelle risici for miljøet og folkesundheden ved alle nye GMO typer. Rådet vil være delt i to underkomiteer, nemlig en videnskabelig komite og i en økonomisk, etisk og social komite, som hver skal komme med deres anbefalinger.
Der er tale om indførelse af national lovgivning i Frankrig, og dette har derfor ikke umiddelbart nogen konsekvenser for Danmark eller resten af EU.
Eva Kjer Hansen
/Jakob Møgelvang