Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen/Departementet

Den 6. maj 2008

JETJ/KLIN

Spørgsmål V:

”Hvordan vil ministeren sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt af industriens frivillige ernæringsmærkningsordning GDA af danske produkter”

Svar:

Indledning

Lovgivningen beskytter forbrugerne mod vildledning

Bemærkninger om GDA ctr. næringsdeklaration

GDA er ikke i sig selv vildledende

GDA kan konkret være vildledende

GDA er drøftet med Dansk Industri

Klager fra Forbrugerrådet

Afsluttende bemærkninger

Udvalget har kaldt mig i samråd for at redegøre for, hvad jeg vil gøre for at sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt af industriens GDA-mærkning af danske produkter”.

Jeg vil indledningsvis understrege, at forbrugerne er beskyttet mod vildledende markedsføring af fødevarer.

Det fremgår af fødevarelovens § 14, at mærkning af fødevarer ikke må vildlede forbrugerne.

Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at deres markedsføring ikke vildleder forbrugerne.

Fødevarestyrelsen fører kontrol med, om virksomhederne lever op til dette ansvar.

Jeg vil gerne knytte et par bemærkninger til selve mærkningsformen.

Næringsdeklarationen giver en oplysning om, hvor meget af enkelte næringsstoffer som en fødevare indeholder. For eksempel at en given frugtyoughurt indeholder 11 g kulhydrat pr 100 g youghurt. Det er så op til den enkelte forbruger at vurdere, om sukkerindholdet er højt eller lavt, og hvor meget kulhydrat – og sukker – han eller hun så rent faktisk spiser ved at tage en portion.

GDA-mærkning udtrykker indholdet af næringsstoffer i en portion af en fødevare sat i forhold til et dagligt referenceindtag. For eksempel vil man ifølge McDonalds hjemmeside, hvis man som voksen spiser en stor BigMac-menu, med ketchup og pommesfrites sauce og spiser en is til dessert, få dækket 70% af en gennemsnitspersons daglige kaloriebehov og 100% af et maksimalt dagligt indtag af salt.

GDA-mærkning og næringsdeklaration er altså ikke det samme – og der er ikke tale om, at GDA mærkning erstatter eller skal erstatte næringsdeklarationen. Derimod er der tale om en mærkningsform, som giver forbrugeren nogle supplerende oplysninger, som han eller hun ikke kan læse sig til i næringsdeklarationen.

Som det afspejles i de skriftlige svar jeg har afgivet, mener jeg ikke, at GDA-mærkningen som sådan er vildledende.

Jeg ser GDA-mærkning, som et positivt udtryk for, at industrien ønsker at give forbrugerne et redskab til at foretage fornuftige valg af føde- og drikkevarer.

Jeg er dog samtidig helt opmærksom på, at anvendelsen af GDA-mærkningen i konkrete tilfælde vil kunne blive vurderet som vildledende.

Derfor har jeg drøftet mærkningen med Dansk Industri, og understreget, at det er virksomhedernes ansvar at sikre, at GDA-mærkningen ikke kommer til at vildlede forbrugerne.

Jeg har endvidere opfordret Dansk Industri til at drøfte mærkningen med Fødevarestyrelsen, hvilket er sket på et møde i februar.

Fødevarestyrelsen har i drøftelserne med Dansk Industri bl.a. lagt stor vægt på, at der i tilknytning til mærkningen stilles oplysninger til rådighed for forbrugerne, som sikrer, at de forstår mærkningen, og dermed ikke risikerer at blive vildledt af den.

Jeg kan samtidig oplyse, at jeg har kendskab til, at Forbrugerrådet har anmeldt henholdsvis Coca Cola og Kellogg’s til Fødevareregion Øst for vildledende markedsføring af to specifikke produkter.

Sagerne vil nu bliver behandlet i det administrative system, og Fødevareregion Øst vil undersøge, om der i de konkrete tilfælde er tale om vildledning.

I forhold til det kommende arbejde med revision af mærkningsreglerne i EU arbejdes fra dansk side for at sikre fornuftige fælles rammer for GDA-mærkning.

Jeg vil igen fremhæve, at Fødevareloven i dag sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse mod vildledning, også når det gælder GDA.

Jeg mener samtidig, at det er gjort helt klart for industrien, at den har til ansvar at sikre, at GDA ikke kommer til at vildlede forbrugerne.