Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 255, som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 16. april 2008 (Alm.del).
Lene Espersen
/
Cristina A. Gulisano
Spørgsmål nr. 255 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):
â€Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. del – samrÃ¥dsspm. R om kastration af svin den 16. april 2008, redegøre for, hvilken kontakt der har været mellem Justitsministeriet og DyreværnsrÃ¥det i 2005 i forbindelse med Det Dyreetiske RÃ¥ds høringssvar fra 2005, herunder i form af telefonsamtaler m.v.â€
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet den 30. marts 2005 sendte et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration i høring.
Udkastet til ændringsbekendtgørelse, der alene indeholdt en ændring af en enkelt bestemmelse i bekendtgørelsen om halekupering og kastration, havde til formål at gennemføre en udtalelse af 7. oktober 2003 fra Dyreværnsrådet. Dyreværnsrådet havde i denne udtalelse indstillet, at § 9, stk. 2, om kastration af kalve over 4 leveuger i bekendtgørelsen om halekupering og kastration blev ændret, således at der blev indført krav om længerevarende smertebehandling, hvis kastrationen blev foretaget efter kalvens første 4 uger.
Justitsministeriet modtog den 29. april 2005 et høringssvar fra Det Dyreetiske Råd. I høringssvaret tilslutter Det Dyreetiske Råd sig udkastet til ændringsbekendtgørelse, idet rådet dog finder, at der som udgangspunkt bør stilles krav om bedøvelse og efterfølgende smertebehandling for både kalve, pattegrise, lam og gedekid. Rådet henviser herved til, at der, så vidt rådet er orienteret, er god grund til at antage, at også pattegrise, lam og gedekid føler smerte ved og efter en kastration, ligesom rådet ikke er bekendt med, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt kan begrundes, at nogle af disse arter har mindre behov end andre med hensyn til bedøvelse og efterfølgende smertebehandling.
Det Dyreetiske Råd anfører endvidere, at kastrationsmetoder, smerteopfattelse samt smertebehandling er forskningsområder, der er i stærk udvikling, og at der derfor ikke i øjeblikket er klarhed over, hvorledes det i praksis bedst muligt lader sig gøre at bedøve pattegrise. Rådet finder derfor, at der er behov for at evaluere og om nødvendigt præcisere bekendtgørelsens tekst i relation til aldersgrænser og kastrationsmetoder samt eventuelt at udarbejde vejledninger om valg af bedøvelse og smertebehandling. Rådet anbefaler på den baggrund, at der nedsættes et udvalg til at foretage en mere grundig vurdering af de forhold, der reguleres af bekendtgørelsen, således at f.eks. krav om bedøvelse og smertebehandling sker på baggrund af et udvalgsarbejde, som anviser bedøvelsesmetoder, der både er videnskabeligt validerede og praktisk anvendelige.
Den 9. maj 2005 modtog Justitsministeriet et høringssvar fra Dyreværnsrådet. I høringssvaret tilslutter Dyreværnsrådet sig ligeledes udkastet til ændringsbekendtgørelse. Dyreværnsrådet oplyser endvidere, at det overvejer at behandle spørgsmålet om dyrs smertefølelse nærmere. Dette skyldes, at rådet efter afgivelse af udtalelsen af 7. oktober 2003, som ligger til grund for udkastet til ændringsbekendtgørelse, er blevet opmærksom på, at det kan være tvivlsomt, om yngre dyrs smertedæmpende mekanisme er fuldt udviklet. Endvidere finder rådet anledning til at præcisere, at oplysningen i rådets udtalelse af 7. oktober 2003 om, at der ikke var fremkommet nyt materiale siden 2001, alene relaterede sig til lam og får, hvilket beklageligvis ikke fremgår af udtalelsen.
Justitsministeriet fandt herefter, at vurderingen af behovet for en mere gennemgribende revision af reglerne om halekupering og kastration af dyr burde afvente en nærmere undersøgelse af området, herunder Dyreværnsrådets overvejelser med hensyn til en nærmere behandling af spørgsmålet om dyrs smertefølelse. Efter Justitsministeriets opfattelse burde den specifikke ændring af § 9 i bekendtgørelsen om halekupering og kastration af dyr – som ingen af de hørte parter havde haft indvendinger imod – imidlertid ikke afvente afslutningen af disse nærmere undersøgelser, og ministeriet udstedte derfor den 24. august 2005 bekendtgørelsen.
Der har ikke i løbet af sommeren i forbindelse med, at Justitsministeriet overvejede, hvad de indkomne høringssvar gav anledning eller på noget andet senere tidspunkt i 2005 været nogen kontakt mellem Dyreværnsrådet og ministeriet, som følge af Det Dyreetiske Råds høringssvar af 29. april 2005.