Hermed sendes foreløbig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 251, som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 16. april 2008 (Alm.del).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 251 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af FLF alm. del - spørgsmål 248 uddybende redegøre for erfaringerne fra Australien med immono-kastrering, herunder om denne kastrering er forbundet med bivirkninger eller andre problemer, og hvorfor vaccinen endnu ikke er godkendt i EU samt tidsperspektiverne for en sådan godkendelse.”

 

Svar:

  

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører erfaringerne fra Australien med immono-kastrering, indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet.

 

Udenrigsministeriet har indhentet en udtalelse fra den danske ambassade i Canberra, der har oplyst følgende:

 

”Immono-kastrering af grise blev udviklet i Australien først i 1990-erne af ’the Victorian Institute for Animal Science’ (VIAS) and ’Commonwealth Serum Laboratories’ (CSL). Siden hen er produktet blevet videreudviklet, og markedsføres i dag af Pfizer, under navnet ’Improvac’.

 

Vaccinen anses af den australske dyrlægeforening for at være et kosteffektivt alternativ til kirurgisk kastrering, og dyrlægeforeningen er ikke bekendt med, at der skulle være bivirkninger ved brug af vaccinen.

 

Kastrering af grise er imidlertid ikke ret udbredt i Australien, og foreningen af svineproducenter (Australian Pork Limited) oplyser således, at kun 20 % af den australske svinebestand er kastreret. Forklaringen herpå er, at de australske grise bliver slagtet i en tidligere alder samt, at forbrugerne er vant til en stærkere kødsmag og derfor ikke stiller samme krav om kastrering som andre markeder. Af de kastrerede grise, kastreres 15 % ved hjælp af vaccinen ’Improvac’ og 5 % kirurgisk. Den kirurgiske kastrering udføres alene på grise til det asiatiske eksportmarked, idet de asiatiske lande, og herunder specielt Singapore, ikke tillader immunologisk kastrering.

 

De australske svineproducenter er heller ikke bekendte med, at der skulle være bivirkninger ved brugen af ’Improvac’ og oplyser, at vaccinen i dag bruges verden over, og senest er blevet anerkendt til brug i Brasilien. På verdensplan anslås det således, at over 1 million grise er blevet immunologisk kastreret.

 

Udover at give en bedre kødkvalitet og højere vækstrater, gør kastrering dyrene lettere at håndtere, idet grisene er mindre aggressive og de australske erfaringer med immunologisk kastrering er således kun gode, om end proceduren ikke er særligt udbredt.

 

Immunologisk kastrering udføres to gange, første gang når grisene er 8 uger gamle og sidste gang 4 uger før slagtning. Timingen er kritisk, idet effekten af vaccinen aftager med tiden, og det største problem med immunologisk kastrering er således, at indpasse den sidste vaccinering præcist 4 uger før slagtning.

 

Endeligt skal det påpeges, at australierne anser kirurgisk kastrering for at være dyrplageri og, at ”The Model Code of Practice for the Welfare of Animals – Pigs” derfor anbefaler, at kirurgisk kastrering udføres under bedøvelse og af en dyrlæge. Dog erkender svineproducenterne, at dette ikke altid er praktisk muligt, og de anbefaler derfor, at immunologisk kastrering anvendes i stedet.”

 

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører vaccinen, herunder hvorfor vaccinen endnu ikke er godkendt i EU samt tidsperspektiverne for en sådan godkendelse, har Justitsministeriet anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om en udtalelse.

 

Justitsministeriet har endnu ikke modtaget denne udtalelse. NÃ¥r udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.

 

Justitsministeriet forventer at kunne vende tilbage til sagen inden to uger.