Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 246, som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 16. april 2008 (Alm.del).
Lene Espersen
/
Cristina A. Gulisano
Spørgsmål nr. 246 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):
â€Vil ministeren pÃ¥ baggrund af politiets efterlysning af flere ressourcer til kontrol af dyretransporter jf. artiklen af 9. april 2008 â€Politiet efterlyser flere dyrekontroller†sørge for, at der skaffes de fornødne ressourcer til at gennemføre en effektiv kontrol af dyretransporter?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst, at kontrollen med dyreværnslovgivningen er et særligt prioriteret indsatsområde i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010. Efter aftalen skal dyreværnslovgivningen håndhæves ensartet og effektivt over hele landet.
For at leve op til denne målsætning er der i samtlige politikredse oprettet særlige enheder, som har dyreværnslovgivningen som særlig arbejdsopgave, og der er i løbet af 2. halvår af 2007 gennemført særlige kurser for denne medarbejdergruppe.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at kontrollen med dyretransporter over de seneste år er øget væsentligt.
Afslutningsvis har Rigspolitiet oplyst, at politiet også i fremtiden vil have øget fokus på dette område.
Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra Rigspolitiet.