Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 29. april 2008  |
Spørgsmål 242:
â€Kan ministeren bekræfte, at der ikke vil indgÃ¥ ny viden vedrørende sammenhængen mellem hyperaktivitet, børn og farvestoffer i forbindelse med reevalueringen af azofarvestofferne i EFSA?â€
Svar:
Samtlige tilsætningsstoffer, som i dag lovligt må anvendes i EU, er under revurdering i EFSA. For en del af stofferne er det årtier siden, at en vurdering og fastsættelse af ADI-værdier (Anbefalet Dagligt Indtag) er foretaget. Revurderingen har til formål at gennemgå alle tilladte tilsætningsstoffer, herunder farvestoffer, med henblik på at inddrage ny viden og nye undersøgelser om stofferne.
En revurdering af farvestofferne har i den sammenhæng haft høj prioritet, idet farvestofferne var nogle af de første stoffer, der i sin tid blev vurderet i EU. I forbindelse med revurderingen af farvestofferne, vil man revurdere de gamle data vedrørende de enkelte stoffer samt inddrage alle relevante nye undersøgelser af stofferne. Med hensyn til azofarvestofferne vil man naturligvis inddrage resultaterne af Southampton-undersøgelsen samt nye data, der er fremkommet siden stofferne blev vurderet første gang.
På mødet i Kommissionen, som jeg henviste til i mit svar på spørgsmål S 1108, blev det på dansk foranledning aftalt, at azofarvestofferne skal drøftes i medlemsstaternes ekspertgruppe for tilsætningsstoffer. Jeg vil bede den danske repræsentant i ekspertgruppen sørge for, at det bliver drøftet om der er behov for yderligere forskning i stofferne eller om den planlagte revurdering af stofferne skal fremskyndes.
Eva Kjer Hansen
/Kristine Lilholt Nilsson