Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 30. april 2008

Sagsnr.: 11750

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 14. april 2008  (Alm. del - spørgsmål nr. 240) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 240:

 

”Vil ministeren oplyse om status for forsyning af GMO-fri protein fra USA, Brasilien og Argentina til brug i den animalske produktion i Danmark og i EU?”

 

Svar:

 

Plantedirektoratet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”Ifølge en rapport udarbejdet af DG AGRI[1] har der været en støt stigning i importen af protein, det vil sige sojabønner og sojaskrå, siden slutningen af 1990’erne, hvor importen var på 28 mio. ton (1998). I de senere år har importen stabiliseret sig omkring 34-35 mio. ton pr. år.

 

Når medlemslandene indberetter importerede mængder til Kommissionen skelnes der ikke mellem, om det er GMO eller GMO-fri råvarer. Det skønnes dog, at importen af ikke-mærket GMO-fri sojabønner/sojaskrå til foderbrug udgør mindre end 10% af den samlede mængde sojabønner/sojaskrå, der importeres til EU til foderbrug.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landbrugsrådet oplyser, at importen af GMO-fri sojabønner/sojaskrå til Danmark ligger i størrelsesordenen 70–100.000 ton, svarende til 6–7% af den samlede import af sojabønner/sojaskrå, der årligt er på ca. 1,5 mio. ton.”

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Anette E. Friis

 

 

 

 

 

 



[1] Economic Impact of Unapproved GMO son EU Feed Imports and Livestock Production – European
  Commission,   Directorate-General for Agriculture and Rural Development.