Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 28. april 2008

Sagsnr.: 11671

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 8. april 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 224) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 224:

 â€Hvordan vil ministeren sikre, at der – i overensstemmelse med forliget om fødevare­kontrollen fra maj 2007 – skabes incitamenter hos myndighederne til, at udgifterne til kødkontrollen ikke fortsætter med at vokse Ã¥r for Ã¥r, fordi slagterierne skal betale ”udgifterne kr. for kr., uanset hvad det koster”, som det fremgÃ¥r af LandbrugsAvisen den 4. april?”

 

Svar:

Fødevarestyrelsen er meget opmærksom på problemstillingen omkring udgifter i kødkontrollen. I samarbejde med erhvervet er der etableret en task force, der bl.a. skal komme med konkrete, fremadrettede forslag til tilrettelæggelse af økonomi- og budgetstyringen i kødkontrollen. Jeg kan i den forbindelse henvise til mit svar på spørgsmål 222.

 

Parallelt hermed er der iværksat en proces vedr. incitamenter for den lokale ledelse af kødkontrollen. Fødevarestyrelsens ledelse vil endvidere invitere brancherne til dialog med henblik på at aftale den videre proces, der skal munde ud i en vurdering af mulighederne for indførelse af yderligere incitamenter for effektivisering af kontrollen. I denne sammenhæng vil mulighederne for en bedre produktionsplanlægning hos slagterierne også blive vurderet.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Jakob Møgelvang