Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 219 (Alm. del), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 7. april 2008.
Lene Espersen
/
 Cristina A. Gulisano
Spørgsmål nr. 219 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):
â€Vil ministeren oplyse om reglerne for kastration af smÃ¥grise i Holland, Belgien, Norge og Sverige?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger om reglerne for kastration af smågrise i de nævnte lande.
Nederlandene
Den danske ambassade i Haag har i den forbindelse oplyst, at de gældende EU-regler finder anvendelse i forhold til kastration af smågrise i Nederlandene.
Kastration af smågrise, der er yngre end syv dage, kan foretages af dyrlæger eller personer, der er uddannet heri, uden anvendelse af forudgående bedøvelse eller efterfølgende smertebehandling.
Kastration af smågrise, der er ældre end syv dage, er tilladt, såfremt indgrebet foretages af en dyrlæge og under narkose kombineret med en langtidsvirkende smertebehandling.
Ambassaden i Haag har endvidere oplyst, at de berørte parter – herunder landbrugsministeren, landbrugsorganisationer og fødevareindustrien – den 29. november 2007 har underskrevet den sÃ¥kaldte "Declaration of Noordwijk", der indeholder forslag til og retningslinjer for ændringer pÃ¥ omrÃ¥det frem til 2015. Â
Belgien
Den danske ambassade i Bruxelles har oplyst, at der i Belgien gælder et generelt forbud mod at foretage indgreb på dyr, hvis disse indgreb ikke foretages af helbredsmæssige årsager.
Der gælder dog visse undtagelser til dette forbud, jf. kongelig bekendtgørelse af 17. maj 2001. Bekendtgørelsen indeholder en liste over hvilke konkrete indgreb, der er tilladt i forhold til hvilke dyrearter, samt regler om under hvilke betingelser indgrebene kan foretages, herunder krav om eventuel bedøvelse eller smertelindring.
Det følger af bekendtgørelsen, at kastration af grise er tilladt, hvis det sker ved et kirurgisk indgreb. Kastration af grise, der er fire uger eller ældre, skal ske under bedøvelse.
Norge
Den danske ambassade i Oslo har oplyst, at det følger af § 10 i den norske forskrift for svinehold, at der kan ske kastration af smågrise, der er yngre end 4 uger. Indgrebet skal foretages af en veterinær og under bedøvelse. Udføres indgrebet på smågrise, der er ældre end syv dage, skal der udover bedøvelse anvendes langtidsvirkende smertebehandling, der gives som en indsprøjtning i forbindelse med indgrebet.
Ambassaden har endvidere oplyst, at det norske Landbruks- og Matdepartement har meddelt, at det forbud mod kastration af grise, der efter forskriftens § 10 skulle være trÃ¥dt i kraft den 1. januar 2009, for nylig er blevet udsat pÃ¥ ubestemt tid. Kastration af grise, der foretages under bedøvelse og af en veterinær, kan sÃ¥ledes fortsat finde sted efter denne dato. Â
Sverige
Den danske ambassade i Stockholm har oplyst, at der gælder samme regler for kastration af grise i Sverige som i Danmark.
Det følger sÃ¥ledes af § 25 i den svenske dyreværnsbekendtgørelse (â€djurskyddsförordningenâ€), at kastration af hangrise kan foretages uden medvirken fra en veterinær, hvis indgrebet finder sted, inden grisene er syv dage gamle. Ved kastration af ældre grise, skal indgrebet udføres under bedøvelse.
Ambassaden har endvidere oplyst, at spørgsmålet om kastration af grise har været genstand for debat i de svenske medier. Den svenske regering har på den baggrund anmodet de to styrelser Jordbruksverket og Djurskyddsmyndigheten om at undersøge mulighederne for at indføre regler om bedøvelse før der foretages kastration. Dette udredningsarbejde er netop påbegyndt, og det vil derfor være for tidligt at drage nogle konklusioner om fremtidige tiltag. Det forventes dog, at udredningsarbejdet vil være afsluttet inden den 1. november 2008.
Til udvalgets orientering vedlægges en kopi af de modtagne indberetninger fra ambassaderne i Haag, Bruxelles, Oslo og Stockholm.