Â	Dato: 21.04.2008
	Ref.: PDO/MV
	J.nr.: 2008-250-0008

 

 

 

 

Notat vedr.: Oplysninger om hvilke miljømæssige vurderinger, der er foretaget af fiskeriet i område 22

 

 

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet bedt om at oplyse hvilke miljømæssige vurderinger der er foretaget af fiskeriet i område 22.

 

 

DTU-Aqua har ikke gennemført særskilte miljøvurderinger af fiskeriet i område 22.

 

Ved fiskeri med trawl efter bundlevende fisk som f.eks torsk og rødspætte i område 22 vil trawl og trawlskovle kunne skrabe bunden. DTU-Aqua har ikke undersøgt fiskeriets påvirkning af bunden for område 22, men der er gennemført en række videnskabelige undersøgelser af muslingefiskeriet effekt i Limfjorden. Ved muslingefiskeri har redskabet normalt en større bundkontakt end ved trawlfiskeri efter fisk, men trawlskovle vil kunne påvirke bunden på en lignende måde som en muslingeskraber. Det vurderes derfor at konklusionerne fra undersøgelserne i Limfjorden også vil være valide for de mere lavvandede områder af område 22.

 

Fiskeriet efter blåmuslinger foregår med skrabende redskaber, og effekten på bunden har vist sig afhænge af forskellige forhold som bundtype, vandstrømninger eller hyppige omlejringer af bunden som følge af vinddreven ophvirvling. Jo mere området forstyrres af naturlige forhold som strøm, bølger og vind, jo mindre betydning har fiskeriet.

 

Fiskeriets direkte påvirkning kan deles op i en korttidseffekt og en langtidseffekt. Korttidseffekten er den øjeblikkelige effekt af fiskeriet, hvorimod langtidseffekten er den ændring, der sker med havbunden og dens dyreliv efter mange års fiskeri. Undersøgelserne i Limfjorden viser samlet, at fiskeriet i negativ grad påvirker forekomsten af dyr der lever nedgravet (børsteorme og muslinger), samt en række af de organismer der lever oven på bunden (søanemoner, søpindsvin, søpunge og havsvampe). Omvendt ses organismer som hesterejer og slangestjerner i højere tætheder i områder, hvor der er fisket muslinger pga. forbedrede forekomster af føde eller forbedrede bundforhold for disse arter.

 

I forbindelse med fiskeri med skrabende redskaber sker der en ophvirvling af sediment. Undersøgelser har dog vist, at betydningen af denne er ubetydelig i forhold til den vindbetingede ophvirvling.

 

En betydelig langtidseffekt af muslingeskrabning (men i mindre grad af fiskeredskaber efter fisk) udgøres af skrabningens fjernelse af sten og skaller fra bunden, hvilket har stor betydning for en række bundlevende organismer, der lever fasthæftet til disse. Produktionen af blåmuslingeyngel reduceres i områder, hvor den naturlige forekomst af skaller og sten er reduceret, idet muslingelarver behøver et fast substrat at sætte sig på når de bundfælder. Derudover kan en varieret bund yde beskyttelse til netop bundfældede larver mod krabber og andre rovdyr. Også for fiskefaunaen har bundens beskaffenhed stor betydning. Bunden skal således for de fisk der gyder på bunden tilbyde et egnet gydehabitat, hvor æg og yngel har en stor overlevelsessucces. For juvenile og voksne fisk skal bunden tilbyde strømlæ og skjulesteder for både byttefisk og rovfisk.  Rodfæstede blomsterplanter som ålegræs kan have en reduceret udbredelse i områder, hvor der skrabes muslinger. Disse planter har et ringe spredningspotentiale og skal efter bortfiskning bruge lang tid på at genetablere sig i et område.