Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 9. maj 2008

Sagsnr.:  11822/373730

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 4. april 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 211) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 211:

 

”Vil ministeren oplyse, om der er foretaget af kontrol af fiskeriet i område 22 gennem de sidste 10 år og oplyse, hvad resultaterne af kontrollerne har kunnet bruges til?”

 

Svar:

 

Jeg har af Fiskeridirektoratet fået oplyst, at Fiskeridirektoratet gennem de sidste 10 år har kontrolleret fiskeriet i område 22 ligesom i de øvrige forvaltningsområder omkring Danmark. Der er kontrolleret for overholdelse af de gældende regler for udøvelse af fiskeri, og der er ved konstaterede overtrædelser optaget rapport med henblik på at overtrædelserne kan sanktioneres.

 

Hensigten med fiskerikontrol er bl.a., at den skal medvirke til at sikre et biologisk og økonomisk bæredygtigt fiskeri, og være til gavn for de fiskere, der udøver deres fiskeri efter reglerne. Kontrol må således også gerne have en præventiv og adfærdsregulerende virkning i forhold til de, der eventuelt måtte føle sig fristet til at overtræde gældende regler. En effektiv og troværdig kontrol er endvidere en god forudsætning for at blive hørt i internationale fora, hvor der forhandles kvoter, regulering mv., og er også nødvendig, når der skal ske opfølgning på indgåede aftaler, som det internationale fiskerisamarbejde om udnyttelsen af fælles bestande fordrer.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

                                                                                                      / Mimi Lytje