Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
København, den 14. december 2007  |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 28. november 2007 (ad. FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 2:
Spørgsmål 2:
â€Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun har taget for at sikre sig, at behandlingen af klager over praktiserende dyrlæger ikke trækker ud i Ã¥revis, som i en sag omtalt i Nordjyske Stiftstidende den 23. september 2007?â€
Svar:
I henhold til bekendtgørelse nr. 1479 af 15. december 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser, påhviler det efter § 3 fødevareregionerne at udføre kontrol og tilsyn med det veterinære område, inden for deres geografiske område.
I sager, der kan ende i en politianmeldelse, er det meget vigtigt, at sagsbehandlingstiden er så kort som mulig, og det er af afgørende betydning, at der bliver truffet en afgørelse indenfor forældelsesfristen. Fødevarestyrelsen henstillede derfor overfor Fødevareregion Nord i forbindelse med den pågældende sag, at man i sager, der kunne medføre politianmeldelser, var meget opmærksom på, at forældelsesfristen ikke blev overskredet.
Eva Kjer Hansen
/Michael Riff Alexandersen