Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2.4.2008 stilletfølgende spørgsmål nr. 199 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 199

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FLF alm.del - samrådsspm. P omsagsbehandlingen i sager om dyretransporter oversende et notat der nærmere belysermulighederne for at retsforfølge for lovovertrædelser i forbindelse med dyretransporter,og herunder oplyse,I hvor mange tilfælde, der er rejst tiltale for overtrædelse af reglerne omdyretransporter set i forhold til antallet af anmeldelser herfor,Om der kan rejses tiltale for overtrædelser af danske regler i udlandet, ogOm vognmændenes køreskiver indgår i vurderingen af om der er begåetulovligheder i forbindelse med en dyretransport?”

Svar

Som jeg svarede udvalget den 8. maj 2008, henhører regler om dyretransporter underJustitsministeriets ressort, og en egentlig fortolkning af transportreglerne tilkommer isidste ende Justitsministeriet og domstolene. Fødevarestyrelsen administrerer ogkontrollerer reglerne. I mit svar af 8. maj 2008 vedlagde jeg et notat udarbejdet afFødevarestyrelsen. Jeg henviste i øvrigt til fremsendelse af bidrag fra Justitsministeriet.Justitsministeriet er nu fremkommet med sit bidrag til besvarelse af spørgsmålet, og jegkan tilslutte mig denne:

”Rigspolitiet har oplyst, at dyreværnslovgivningen – herunder særligtdyretransporter – er et prioriteret indsatsområde i flerårsaftalen forpolitiet og anklagemyndigheden 2007-2010.Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det siden medio 2007 har væretmuligt at udarbejde statistik vedrørende visse typer af overtrædelser afbekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport.Rigspolitiet har til brug for besvarelsen udarbejdet en statistiskopgørelse over antallet af afgørelser truffet på baggrund af anmeldelseri perioden fra den 3. juli 2007 og frem til udgangen af april 2008, oghvor afgørelsen har medført et ”klip” i autorisationen til transport afdyr.Opgørelsen viser, at der er truffet 18 afgørelser i denne periode, herafer 17 afgjort med bøde. I ét tilfælde er sagen afgjort med enpåtaleopgivelse.Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke umiddelbart er statistisk muligt atopgøre antallet af tiltaler for overtrædelser af den nævntebekendtgørelse.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt vognmændenes køreskiverindgår i vurderingen af, om der er begået ulovligheder i forbindelsemed en dyretransport, kan Rigspolitiet oplyse, at det følger af pkt. 8 ibilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, at både logbog ogrelevante diagramark/print fra kontrolapparatet skal opbevares aftransportvirksomheden i mindst tre år fra kontroldatoen og påforlangende forevises for den kompetente myndighed. Oplysninger fradiagramark/print fra kontrolapparatet indgår i politiets vurdering af,om der i forbindelse med en dyretransport er begået ulovligt forhold.”

2.

Med hensyn til spørgsmålets 2. led om, hvorvidt danske domstolekan pådømme sager vedrørende overtrædelser af danske regler, der erbegået i udlandet, bemærkes, at dette dels afhænger af, om denpågældende danske strafferegel hareksterritorial gyldighed,dvs. ombestemmelsen også omfatter forhold begået i udlandet, dels afhængeraf, om danske domstole kan pådømme den konkrete straffesag efterstraffelovens regler omdansk straffemyndighed.

3.

Spørgsmålet om, hvorvidt danske straffebestemmelser hareksterritorial gyldighed, er ikke generelt reguleret i lovgivningen.Afgørelsen heraf må i stedet bero på en fortolkning af den pågældendebestemmelse.Bestemmelser i straffelovens specielle del (f.eks. tyveri, vold ogbedrageri) antages som udgangspunkt at have eksterritorial gyldighed,mens udgangspunktet for så vidt angår særlovgivningen (dvs.

bestemmelser uden for straffeloven) er, at straffebestemmelser erterritorialt begrænsede til handlinger foretaget her i landet.Særlovgivningen vil således normalt tage sigte på at normere pligter,der skal iagttages her i landet. Det gælder f.eks. strafsanktioneredepåbud og forbud i love om skove, veje, vandløb, jagt, byggeri mv.En fortolkning af den enkelte særlovsbestemmelse kan dog føre til, atogså en straffebestemmelse i særlovgivningen må antages at omfattehandlinger foretaget i udlandet. Der kan f.eks. henvises tilHøjesteretsdommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen fra 1995, side9, hvor Højesteret fastslog, at en række bestemmelser i danskebekendtgørelser om køre-/hviletid, der gennemførte EU-forpligtelser,havde eksterritorial gyldighed. Der henvises i øvrigt til betænkning nr.1448/2007 om dansk straffemyndighed, afsnit 5.4.Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der medformuleringen ”danske regler” henvises til §§ 7-10 i bekendtgørelse nr.1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport(transportbekendtgørelsen). Reglerne i §§ 7-10 vedrører navnligarealkrav for bl.a. svin, indvendig højde af køretøjet ved transport afsvin på 40 kg og derover, indvendig inspektionshøjde samtudsættersøers og –høners transportegnethed. Reglerne supplererforordning nr. 1/2005/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyrundertransportogdermedforbundneaktivitetermv.(transportforordningen).Som nævnt ovenfor er udgangspunktet, at gyldigheden afsærlovsbestemmelser må antages at være begrænset til handlingerforetaget her i landet, medmindre en konkret fortolkning afbestemmelserne fører til, at de må antages at have eksterritorialgyldighed.Hverken dyreværnsloven eller dens forarbejder tager udtrykkeligtstilling til spørgsmålet om reglernes territoriale udstrækning.Justitsministeriet er endvidere ikke bekendt med retspraksis, der tagerudtrykkelig stilling til spørgsmålet.Transportbekendtgørelsen er bl.a. udstedt i medfør af dyreværnslovens§ 4 a, stk. 2, og § 12, stk. 1. Efter dyreværnslovens § 4 a, stk. 2, kanjustitsministeren fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsenaf Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandlingaf dyr og om dyrs velfærd. Efter dyreværnslovens § 12, stk. 1, kanjustitsministeren fastsætte regler om transport af dyr og om behandlingog beskyttelse af dyr i anden særlig retning.Efter Justitsministeriets opfattelse kan en række forhold anføres tilstøtte for, at transportbekendtgørelsens §§ 7-10 har eksterritorialgyldighed, således som det også – for så vidt angår en række

bestemmelser i danske bekendtgørelser om køre-/hviletid, dergennemførte EU-forpligtelser – blev fastslået i den ovenfor nævnteHøjesteretsdom.Transportbekendtgørelsen er som nævnt bl.a. udstedt med hjemmel idyreværnslovens § 4 a, stk. 2, hvorefter justitsministeren kan fastsættede regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det EuropæiskeFællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om dyrsvelfærd.Reglerne i §§ 7-10 er placeret i transportbekendtgørelsens kapitel 2,som indeholder regler for transport af dyr omfattet aftransportforordningen, og ikke i bekendtgørelsens kapitel 3, derindeholder regler for rent nationale transporter. §§ 7-10 supplerertransportforordningens bestemmelser ved på en række punkter atfastlægge mere præcise krav end de krav, der følger af forordningen.§§ 7-8 supplerer forordningens bestemmelser om transportegnethed, jf.forordningens artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, § 9 supplererforordningens bestemmelser om transportmidler og om ventilation, jf.artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel II, pkt. 1, og kapitel VI, pkt. 3, og §10 supplerer forordningens bestemmelser om pladsforhold, jf. artikel 6,skt. 3, jf. bilag I, kapitel VII.Påbaggrundafdennæresammenhængmellemtransportbekendtgørelsens §§ 7-10 og transportforordningen – og, dader ikke er øvrige fortolkningsbidrag, som udelukker eksterritorialgyldighed af regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven – må detefter Justitsministeriets opfattelse antages, at §§ 7-10 har eksterritorialgyldighed, sådan at reglerne også omfatter transporter i andre EU-lande.Særligt om transporter med bestemmelsessted uden for EU henvises tilJustitsministeriets besvarelse af 15. maj 2009 af spørgsmål nr. 334 fraFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor der eren omtale af spørgsmålet om forordningens anvendelsesområde.

4.

Reglerne om dansk straffemyndighed, dvs. de bestemmelser, derafgrænser, hvilke straffesager der kan pådømmes ved danske domstole,findes i straffelovens §§ 6-12. Mulighederne for, at danske domstolekan pådømme en straffesag, afhænger som udgangspunkt af, omhandlingen er foretagetinden forden danske stat eller på dansk fartøj(§ 6) elleruden forden danske stat (§§ 7-8 b).Efter straffelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., anses handlinger for foretaget,hvor gerningsmanden befandt sig ved handlingens foretagelse.Det følger endvidere af straffelovens § 9, stk. 4, at en lovovertrædelse isin helhed anses for at være begået her i landet, når en del af

lovovertrædelsen er begået i den danske stat.Der vil således være dansk straffemyndighed for så vidt angårovertrædelser i udlandet af de skærpede danske regler itransportbekendtgørelsens §§ 7-10, når en del af lovovertrædelsen erbegået i Danmark, jf. straffelovens § 9, stk. 4, jf. § 6.Dette indebærer, at der f.eks. ved overtrædelser aftransportbekendtgørelsens § 7 – hvorefter udsættersøer ikke anses foregnede til transporter på mere end otte timer – i tilfælde, hvortransporten påbegyndes i Danmark, men hvor transporttiden førstoverstiger 8 timer i udlandet efter Justitsministeriets opfattelsealmindeligvis vil være dansk straffemyndighed.