22.04.2008

J.nr.: 2008-20-261-01943/RSBE

 

Notat vedr. besvarelse af udvalgsspørgsmål 199

 

 

Hvor mange virksomheder har Fødevarestyrelsen anmeldt for at overtræde reglerne om dyretransporter de seneste år?

I 2006 blev i alt 78 chauffører og/eller vognmænd anmeldt for overtrædelse at transportreglerne. Dette skete bÃ¥de i forbindelse med kontrol med eksport af dyr til udlandet og transport til slagterier. I 2007 blev i alt 80 anmeldt for overtrædelse af transportreglerne. Heriblandt var der 2 anmeldelser af en organisator. Begrebet organisator blev introduceret 5. januar 2007 i forbindelse med ikrafttrædelse af transportforordningen.

 

Anvendelse af køreskiver

Fødevarestyrelsen har ikke adgang til vognmændenes køreskiver i forbindelse med kontrol af dyretransporter og har ligeledes ikke hjemmel til at kræve dem udleveret. Denne mulighed har alene politiet og det må forventes, at de ofte drager nytte heraf i forbindelse efterforskning af anmeldelser af overtrædelse af transportlovgivningen.

 

Fødevarestyrelsen agerer i transportsager på baggrund af blandt andet oplysninger fra udenlandske myndigheder, returnerede logbøger, danske myndigheder - f.eks. Direktoratet for FødevareErhverv og/eller oplysninger via pressen.

 

Definition af begreberne ”organisator” og ”transportør”, deres funktion og ansvarsfordeling

1. Definitioner

I transportforordningen defineres en organisator i artikel 2, litra q som værende:

 

i)                    en transportvirksomhed, som har givet en del af en transport i underentreprise til mindst én anden transportvirksomhed, eller

ii)                   en fysisk eller juridisk person, som har givet en transport i kontrakt, til mere end én transportvirksomhed, eller

iii)                 en person, som har underskrevet del 1 i logbogen, jf. forordningens bilag II.

 

Forordningen definerer ikke begrebet ”transportør”, men anvender begrebet ”transportvirksomhed”. Transportvirksomhed defineres i artikel 2, litra x som værende:

 

i)                    enhver fysisk eller juridisk person, som transporterer dyr for egen eller for tredjemands regning.

 

2. Funktion og ansvarsfordeling

Jf. Justitsministeriets vejledning om transportforordningen[1] og forordningens artikel 5 skal der udpeges en fysisk person, som er ansvarlig for transporten. Organisator skal i forbindelse med hver transport sikre, at dyrenes velbefindende ikke bringes i fare som følge af utilstrækkelig koordination af transportens forskellige dele, at der tages hensyn til vejrforholdene, og at en fysisk person er ansvarlig til enhver tid at stille oplysninger om planlægningen, udførelsen og tilendebringelsen af transporten til rådighed for den kompetente myndighed.

 

Det følger endvidere af vejledningen og transportforordningens artikel 5, stk. 4, at transportvirksomheder og organisatorer i forbindelse med lange transporter mellem EU’s medlemslande og til og fra et andet land uden for EU af heste, kvæg, får, geder eller svin, skal udarbejde en logbog indeholdende relevante oplysninger om transporten.

 

Den person, der planlægger transporten skal udfylde, stemple og underskrive logbogen.

 

Det fremgår endvidere af vejledningen, at organisator skal forsyne hver enkelt logbog med et identifikationsnummer, ligesom de skal sikre, at Fødevarestyrelsen modtager en underskrevet kopi af den del af logbogen, der omhandler planlægningen af transporten. Organisator skal endvidere følge eventuelle anvisninger fra Fødevarestyrelsen i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b i forordningen.

 

Det følger endvidere af vejledning om transportforordningen afsnit 3.5.1. vedrørende udpegning af ansvarlig for transporten (art. 5, stk. 2 og 3), at:

 

”Ud over at være i besiddelse af den relevante autorisation skal transportvirksomheder forud for en transport af dyr sørge for at udpege en fysisk person, som er ansvarlig for transporten, ligesom virksomhederne skal sørge for, at oplysninger om planlægningen, udførelsen og tilendebringelsen af den del af transporten, som de er ansvarlig for, til enhver tid er tilgængelige, jf. transportforordningens artikel 5, stk. 2.

PÃ¥ samme mÃ¥de skal organisatorer i forbindelse med hver transport sikre, at dyrenes velbefindende ikke bringes i fare som følge af utilstrækkelig koordination af transportens forskellige dele, at der tages hensyn til vejrforholdene, og at en fysisk person er ansvarlig for til enhver tid at stille oplysninger om planlægningen, udførelsen og tilendebringelsen af transporten til rÃ¥dighed for den kompetente myndighed, jf. transportforordningens artikel 5, stk. 3.

Ved begrebet » organisator « forstås en transportvirksomhed, som har givet en del af en transport i underentreprise til mindst én anden transportvirksomhed, eller en fysisk eller juridisk person, som har givet en transport i kontrakt til mere end én transportvirksomhed, eller en person, som har underskrevet logbogens del I i overensstemmelse med bilag II, jf. transportforordningens artikel 2, litra q.”

 

Der er hverken i transportforordningen eller i Justitsministeriets vejledning hertil en nærmere beskrivelse af organisators og transportvirksomhedens (transportørens) ansvar og funktion.

 

Anvendelse af en udenlandsk organisator og dansk transportør

Der er intet i forordningen, der hindrer, at en transport kan finde sted fra Danmark, hvor organisator er udenlandsk og transportøren er dansk eller både transportør og organisator er udenlandske.

 

De udenlandske myndigheders rolle, når der ved transportens udførelse anvendes dansk organisator og udenlandsk transportør

Det følger af transportforordningens artikel 26 og Justitsministeriets vejledning, at konstaterer en kompetent myndighed, at en transportvirksomhed ikke har overholdt bestemmelserne i transportforordningen, eller at et transportmiddel ikke opfylder kravene heri, er den forpligtet til at underrette den kompetente myndighed, der har udstedt autorisationen til den pågældende transportvirksomhed eller godkendelsescertifikatet for det pågældende transportmiddel. Det samme gælder, hvis føreren har medvirket til den manglende overholdelse af kravene i forordningen, hvor myndigheden skal underrette den myndighed, der har udstedt kompetencebeviset.

 

På samme måde er en kompetent myndighed, der på et bestemmelsessted konstaterer, at transporten er gennemført i strid med forordningen, ifølge artikel 26, stk. 3, forpligtet til omgående at underrette den kompetente myndighed på afgangsstedet.

 

Det ovenfor nævnte indebærer, at hvis en kompetent myndighed i et andet EU-land konstaterer, at en transportvirksomhed, der er autoriseret i Danmark, ikke har overholdt transportforordningen, skal vedkommende myndighed omgående underrette Fødevarestyrelsen. Det samme gør sig gældende, hvis føreren har medvirket til den manglende overholdelse af kravene i forordningen. Fødevarestyrelsen vil herefter skulle tage stilling til, hvilke konsekvenser overtrædelsen skal have, herunder om transportvirksomhedens autorisation skal tilbagekaldes, eller førerens kompetencebevis suspenderes eller inddrages.

 

Hvis der er tale om et transportmiddel, der er godkendt i Danmark, ikke opfylder kravene i transportforordningen, vil der også skulle gives underretning til Fødevarestyrelsen, som fungerer som det danske kontaktpunkt, jf. forordningens artikel 24, stk. 2. Fødevarestyrelsen vil herefter sørge for, at oplysningerne om transportmidlet tilgår Færdselsstyrelsen, som herefter tager stilling til, hvad konsekvensen heraf skal være.

 

Til svarende skal en kompetent myndighed i Danmark, typisk Fødevarestyrelsen eller politiet, underrette de kompetente myndigheder i et andet EU-medlemsland om, at en transportvirksomhed fra et andet EU-medlemsland ikke har overholdt transportforordningen.

 

En myndighed, der jf. ovenstående modtager indberetning eller konstaterer en overtrædelse af transportforordningen er jf. artikel 26, stk. 4, litra a-c forpligtet til alt efter omstændighederne at anmode den pågældende transportvirksomhed om at rette op på de konstaterede overtrædelser.



[1] Vejl. nr. 145 af 21. december 2006 om RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse ad dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v.