Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 30. april 2008  |
Spørgsmål 193:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14/3-08 fra Nærbutikkernes Landsforening vedrørende bureaukratiske fødevareregler, jf. FLF alm. Del – bilag 186.â€
Svar:
Det kan undre, at Nærbutikkernes Landforening fremsætter kritik af mit initiativ â€meld en regelâ€. Det nye initiativ har til formÃ¥l at undersøge mulighederne for at gennemføre hensigtsmæssige forenklinger af fødevarelovgivningen. Serviceeftersynet vil - med hjælp fra virksomheder og borgere - identificere regler, som ikke giver mening, og som derfor kan gøres enklere eller undværes til gavn for bÃ¥de virksomheder og forbrugere. Dette burde ogsÃ¥ være i foreningens interesse.
Projektet blev bredt lanceret og kommunikeret med TV-indslag og artikler og debatindlæg i både lokale og landsdækkende medier. Forslagene indmeldes bl.a. via postkassen på Fødevareministeriets hjemmeside, men direkte henvendelser til både Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen vil også indgå i serviceeftersynet.
Der er i øjeblikket kommet godt 60 indlæg ind via postkassen, hvilket vidner om stor interesse for projektet. Ud over postkassen er jeg i gang med at gennemføre en tur rundt i landet, hvor jeg besøger virksomheder og skaber dialog med de personer, der håndterer reglerne i praksis. I slutningen af april vil jeg f.eks. mødes med virksomhedsrepræsentanter fra den branche – nemlig købmænd og supermarkeder – som bl.a. er repræsenteret ved Nærbutikkernes Landsforening. Nærbutikkernes Landsforening er inviteret med til mødet.
Fødevarestyrelsen er på baggrund af de indmeldte forslag i fuld gang med at se på mulighederne for at forenkle fødevarelovgivningen, og de vil bl.a. vil invitere virksomhedsledere til en nærmere dialog om, hvor forenklinger kan gennemføres.
Til sommer vil jeg se på indkomne forslag til regelforenklinger, og drøfte med de politiske partier hvilke regler, der i givet fald kan justeres eller ophæves.
Regelforenklingsprojektet er således et seriøst initiativ, der vil bidrage til at afskaffe unødvendigt bureaukrati, hvilke vil komme både forbrugerne og virksomhederne til gode.
Â
Eva Kjer Hansen
/Lisbet Nielsen