Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 192 (Alm. del), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 27. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 192 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19/3-08 fra Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn vedrørende produktionen og anvendelsen af føtalt kalveserum, jf. FLF alm. del – bilag 185.”

 

Svar:

 

1. Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn har i brev af 19. marts 2008 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri redegjort for hovedkonklusionerne i foreningens rapport ”Helliger målet midlet?”, der vedrører spørgsmålet om udvinding af blodserum fra kalvefostre (såkaldt ”føtalt kalveserum”).

 

Det fremgår bl.a. af rapporten, at føtalt kalveserum udvindes af kalvefostre fra drægtige køer, der slagtes. På slagteriet skæres koen – som led i den almindelige slagteprocedure – op, hvorefter fostret, der stadig befinder sig i livmoderen, tages ud. Fostret skæres herefter fri af livmoderen, hvorpå fostret renses for fostervand og desinficeres. Efter desinficeringen tappes der blod fra fostret ved såkaldt hjertepunktur.

 

Det fremgår endvidere af rapporten, at føtalt kalveserum primært produceres i Argentina, Australien, Brasilien, New Zealand og USA. Efter foreningens opfattelse er produktionen forbundet med alvorlige dyreværnsmæssige problemer, idet det indgreb, der gøres på kalvefostrene i forbindelse med blodtapningen, er meget smertefuldt.

 

Af rapporten fremgår det desuden, at der findes en række syntetiske alternativer til føtalt kalveserum.

 

På baggrund af det anførte opfordrer foreningen bl.a. til, at der arbejdes for, at den danske dyreværnslovgivning udvides til også at omfatte fostre fra en tredjedel inde i fostertilstanden, at der arbejdes for et forbud mod import af serum udvundet af levende fostre, og at anvendelsen af føtalt kalveserum erstattes med syntetiske alternativer.

 

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Dyreforsøgstilsynet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Udenrigsministeriet.

 

Dyreforsøgstilsynet har bl.a. oplyst, at der efter de oplysninger, som tilsynet er i besiddelse af, ikke foregår produktion af føtalt kalveserum i Danmark. Tilsynet finder på den baggrund ikke, at der er behov for en regulering af området på nuværende tidspunkt.

 

Dyreforsøgstilsynet har endvidere anført, at det ikke er alle cellelinjer, som kan trives i kunstige næringsmedier, ligesom anvendelsen af føtalt kalveserum i en række tilfælde er foreskrevet ved registrering af vacciner. Anvendelsen af føtalt kalveserum er således i visse tilfælde nødvendig.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen) har bl.a. oplyst, at importører af animalske produkter, herunder kalveserum, skal underrette grænsekontrollen forud for indførsel af sÃ¥danne produkter. PÃ¥ Fødevarestyrelsens forespørgsel har grænsekontrollen i København oplyst, at der i 2006 blev importeret fem partier føtalt kalveserum (i alt 51.384 kg). Samtlige fem partier havde oprindelse i New Zealand.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Lægemiddelstyrelsen) har bl.a. oplyst, at føtalt kalveserum anvendes til produktion af et betydeligt antal biologiske lægemidler. I den forbindelse anvendes serummet ved dyrkning af celler, der bl.a. bruges ved fremstilling af vacciner og lægemidler.

 

Lægemiddelstyrelsen har endvidere anført, at føtalt kalveserum og andre biologiske materialer generelt er uønskede i produktionen af lægemidler på grund af risikoen for overførsel af uønskede vira og bakterier, og for kalveserums vedkommende også på grund af risikoen for TSE (kogalskab). Imidlertid er det ikke altid muligt at finde alternativer til de biologiske materialer.

 

Det er endelig Lægemiddelstyrelsens vurdering, at lægemiddelproducenterne i videst muligt omfang søger at undgå brug af føtalt kalveserum og andre biologiske materialer.   

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Forsknings- og Innovationsstyrelsen) har bl.a. oplyst, at såvel Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom som Forskningsrådet for Teknologi og Produktion kan støtte, at anvendelsen af føtalt kalveserum i videst muligt omfang erstattes med syntetiske produkter. Rådene er imidlertid af den opfattelse, at en total udfasning på nuværende tidspunkt ikke er fagligt mulig.

 

Udenrigsministeriet har oplyst, at det er ministeriets umiddelbare vurdering, at et forbud mod import af føtalt kalveserum vil være i strid med WTO’s internationale handelsregler. Udenrigsministeriet har i den forbindelse særlig henvist til, at dyrevelfærd ikke er en del af WTO’s regelsæt, hvorfor et importforbud ikke kan begrundes i sådanne hensyn. 

 

3. Justitsministeriet kan oplyse, at der hverken i dyreværnsloven eller i forarbejderne hertil er taget nærmere stilling til, om dyrefostre er omfattet af loven.

 

Hverken på grundlag af de oplysninger, som Forsøgsdyrenes Værn har omtalt i sin rapport, eller på grundlag af de oplysninger, som Dyreforsøgstilsynet er i besiddelse af, kan det antages, at der i Danmark foregår en produktion af føtalt kalveserum.

 

Justitsministeriet finder derfor ligesom Dyreforsøgstilsynet ikke, at Forsøgsdyrenes Værn rapport giver anledning til nærmere overvejelser om en eventuel ændring af den danske dyreværnslov med henblik at indføre et forbud mod den omhandlede produktionsform.

 

Om Forsøgsdyrenes Værns opfordring til at indføre et importforbud kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2 ovenfor, hvorefter WTO-reglerne efter Udenrigsministeriets umiddelbare vurdering skønnes at være til hinder for indførelse af et sådant forbud. Det bemærkes herved i øvrigt også, at der ifølge Dyreforsøgstilsynets, Lægemiddelstyrelsens samt Forsknings- og Innovationsstyrelsens udtalelser forekommer tilfælde, hvor det ikke ville være muligt at erstatte føtalt kalveserum med syntetiske alternativer.