Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     32 - Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af 12. marts 2008 fra Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse (L 32 – bilag 34).

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lene Skov Henningsen

 

 

Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse vurderer, at de foreslåede regler om salg til interesseforbundne parter kan blive et alvorligt tilbageslag for sundhed på arbejdspladsen. Foreningerne mener, at forslaget vil øge prisen på kantinemad og dermed nedsætte efterspørgslen på sund mad. Foreningerne fremhæver blandt andet, at forslaget er i modstrid med regeringens udmeldinger om, at indsatsen for at fremme sunde kostvaner og sund livsstil også går via arbejdspladserne.

De tre foreninger  opfordrer derfor til, at momsgrundlaget for kantinemaden ikke udvides.

 

Kommentar

Først og fremmest mener jeg ikke, at forslaget om at forhøje momsgrundlaget ved salg til interesseforbundne parter vil forhindre virksomhederne i at sælge sund mad til deres ansatte. Det vil også fortsat være muligt at sælge billig kantinemad.

Desuden vil jeg minde om, at forslaget ikke kun er møntet på medarbejderkantiner, men på alt salg til interesseforbundne parter, når salgsprisen er under indkøbs- eller fremstillingsprisen.

For at skabe lidt klarhed og sætte forslaget i det rette perspektiv, vil jeg give et par eksempler på forslagets konsekvenser.

Sælges en kantineydelse til de ansatte til en pris, der ligger under virksomhedens omkostninger til fremstilling af maden, vil momsen efter forslaget skulle beregnes af fremstillingsprisen. I tabel 1 tages der udgangspunkt i, at det koster 45 kr. at fremstille et måltid, og at den ansatte i dag betaler en pris svarende til råvareindkøbet på 15 kr.

 

Tabel 1 – Kantinesalg
	Omkostninger (indkøb er inkl. moms)		Moms heraf
	---------------- kr.  -----------------
RÃ¥vareindkøb Intern løn Ekstern indkøb af arbejdskraft Andre omkostninger	15 15 10   5		3 0 2   1
Normal salgspris                           Â	Findes ikke
Medarbejderpris   Forhøjet momsgrundlag efter forslaget	15   45		3   9

 

I dag kan virksomheden beregne salgsmomsen af den pris, som medarbejderen betaler, nemlig 15 kr. Virksomheden har imidlertid også andre omkostninger til indkøb af f.eks. køkkenmaskiner og ekstern arbejdskraft, og i eksemplet er købsmomsen samlet 6 kr. – men salgsmoms vil kun være på 3 kr., og staten får et momstab på 3 kr.  Forslaget betyder, at momsen af salget skal beregnes af de samlede omkostninger, dvs. af  45 kr. Momsen heraf udgør 9 kr. Købsmomsen er uændret 6 kr. og staten får et momsprovenu på 3 kr.

Vælger virksomheden, at de 6 kr. ekstra moms skal betales af den ansatte, vil denne således skulle betale 21 kr. i stedet for 15 kr. for maden. Der er i øvrigt ikke noget i forslaget, som forhindrer, at virksomhederne vælger fortsat at sælge maden til 15 kr., selvom momsen beregnes af de samlede omkostninger på 45 kr.

I eksempel 2 er indkøber en tøjbutik et par bukser til 300 kr. og sælger dem til en ansat for 200 kr., uanset at den normale pris i butikken for bukserne er på 400 kr.

 

Tabel 2  – Buksesalg
	Pris med moms		Heraf moms
	---------------- kr.  -----------------
Indkøbspris      Â	300		60
Normal salgspris	400		80
Medarbejderpris	200		40

 

Virksomheden får udbetalt købsmomsen på 60 kr. af staten. I dag skal der betales moms af den faktiske salgspris til den ansatte, og der skal derfor betales 40 kr. i moms, og statskassen taber altså 20 kr. Forslaget vil betyde, at butikken skal indbetale moms af den normale salgspris – nemlig 80 kr. og staten får et momsprovenu på 20 kr.

Butikken kan naturligvis vælge at blive ved at sælge bukser til de ansatte til den meget lave pris og betale den ekstra moms på 40 kr. selv. Den kan også vælge at lade den ansatte betale den ekstra moms og derfor bliver medarbejderprisen 240 kr. Den kan endelig vælge at sætte prisen til de ansatte til købsprisen. I det sidste tilfælde vil der ikke skulle ske forhøjet momsbetaling og både købsmoms og salgsmoms vil være 60 kr. og salget provenuneutralt for staten.

Det er min opfattelse, at det fortsat må siges at være billigt at kunne få et måltid mad til en værdi af 45 kr. til en pris på  21 kr., og et par bukser til en værdi af 300 kr. til 240 kr.

I regeringsgrundlagets afsnit om ”Aktiv forebyggelse – et sundere Danmark”, indgår der blandt andet et forslaget om, at virksomheder skal kunne tilbyde medarbejderne gratis motion i for eksempel fitness centre, uden at medarbejderne beskattes. Et sådan forslag vil være en aktiv politik beslutning og jeg kan tilføje, at gældende momsregler betyder, at virksomhederne vil skulle betale moms af værdien af den motionsordning, som de tilbyder de ansatte.

Jeg anser det for vigtigt, at alle skattebegunstigelser er funderet i aktive politiske beslutninger. Et ”tag-selv-bord”, hvor virksomhederne selv bestemmer den moms, der skal betales, er et hul i lovgivningen, som bør lukkes.