Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 15. april 2008 Sagsnr.: 11610 Â

 

 

 

 

 

 

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 12. marts 2008 (FLF alm del – Spørgsmål nr. 176) anmodet om min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 176:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12/3-08 fra Forbrugerrådet vedrørende rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17/3-08 (novel food), jf. FLF alm del – bilag 164.”

 

Svar:

 

Udvalget har bedt mig kommentere en henvendelse fra Forbrugerrådet, som gengiver Forbrugerrådets bemærkninger til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles godkendelsesprocedure].

 

Grænsefladen mellem mad og medicin

Det er lægemiddelmyndighederne, der afgøre, om et produkt skal klassificeres som lægemiddel ud fra dets virkning og markedsføring.

 

Det er min holdning, at godkendelsen af nye fødevarer eller nye fødevareingredienser med lægemiddellignende funktioner i højere grad end hidtil bør koordineres med de europæiske lægemiddelmyndigheder. Jeg vil arbejde for, at de europæiske lægemiddelmyndigheder så vidt muligt inddrages i en indledende procedure, som skal sikre at stoffer, der reelt burde klassificeres som lægemidler, ikke blive godkendt til anvendelse i fødevarer som novel food.

 

Tilsætningsstoffer og grænseværdier

Fra dansk side vil der blive arbejdet for, at godkendelse under novel food lovgivningen af en ingrediens, som allerede er godkendt under lovgivningen om tilsætningsstoffer, bør medføre, at der skal foretages en samlet risikovurdering af indtaget som både tilsætningsstof og som novel food. Jeg mener således at vi bør være åbne overfor, at visse tilsætningsstoffer også kan være egnede til og dermed godkendes til andre formål efter en konkret vurdering, og forudsat det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det bør sikres, at det samlede indtag af stoffet/ingrediensen fra alle kilder, ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.

 

Samtidig ønsker jeg, at det i forbindelse med forhandlingerne diskuteres, hvordan man bedst kan sikre, at der ikke sker en udhuling af tilsætningsstofreglerne ved, at der angives et andet formål med tilsætningen, uanset at stoffet fortsat også anvendes med sin tilsætningsstoffunktion.

 

Danmark arbejder i øvrigt for en fælles EU regulering af anvendelse af mikrobielle kulturer i fødevarer.

 

Nano-teknologi

I forbindelse med godkendelsen af nye fødevarer under forordningens bestemmelser, er det EFSA, der foretager risikovurderingen af den enkelte fødevare. Fødevarestyrelsen har oplyst mig om, at EFSA i øjeblikket er ved at vurdere, om og i givet fald hvorledes risikovurderingen skal tilpasses i forhold til de nye teknologier, som anvendes i fremstilligen af fødevarer. Jeg har tillid til at EFSA vil risikovurdere nano-fødevarer på en måde, som er egnet til at vurdere sikkerheden af denne type fødevarer.

 

Kloning

For god ordens skyld kan jeg oplyse, at der i fødevareforordningen[1] findes krav om sporbarhed i alle led for foder og fødevarer generelt, herunder også produkter fra dyr.

 

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har udtalt, at den finder at produkter fra klonede dyr er sikre at spise. Dermed er der ingen videnskabelig begrundelse for at skærpe sporbarhedskravet for denne type produkter. Novel food forordningen vedrører alene spørgsmålet om håndtering af produkter fra klonede dyr i forhold til fødevaresikkerhed

 

Imidlertid er kloning ikke problemstilling, der alene vedrører fødevaresikkerheden, da der også er etiske og moralske aspekter, der skal tages i betragtning. Disse aspekter er derfor mere egnede til en drøftelse af kloning som sådan på et tværgående niveau i EU sammenhæng.

 

Fødevarer indtaget i nævneværdigt omfang før 15. maj 1997

Som reglerne er udformet på nuværende tidspunkt er det op til myndighederne i de enkelte medlemsstater at vurdere, hvornår en fødevarevare er indtaget i nævneværdigt omfang indenfor fællesskabet. Denne retsstilling er meget uhensigtsmæssig og Danmark er derfor meget positiv overfor indførelse af en fælles europæisk procedure, som sikrer ensartethed i administrationen af reglerne.

 

Det vil naturligvis være en fordel, hvis sådanne regler kan fastsættes allerede i forordningen, men det væsentligste er dog, at ensartede regler indføres.

 

Sikre for alle forbrugergrupper

For så vidt angår grænsedragningen mellem mad og medicin henvises til bemærkningerne ovenfor.

 

Samtidig bemærkes, at det er de færreste traditionelle fødevarer, der kan indtages af alle forbrugergrupper i ubegrænsede mængder, hvorfor det forekommer urimeligt at i stille et sådant krav for novel foods, som i forvejen er underlagt strengere krav.

 

For alle fødevarer gælder det, at de ikke må markedsføres, hvis de er farlige.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Kristine Lilholt Nilsson