Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 11. april 2008 Sagsnr.: 11434 Â

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 12. marts 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 175 udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

 

Spørgsmål 175:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12/3-08 fra Dansk Kvæg vedrørende egenkontrol for dyrevelfærd, jf. FLF alm. del – bilag 163”.

 

 

Svar:

Formålet med at indføre egenkontrol med dyrevelfærd er at skabe bedre dyrevelfærd ved at sikre at gældende lovgivning overholdes i besætningerne. Dette skal ske dels ved hjælp af procedurer og registrering, dels ved rådgivning og en specifik indsats målrettet de aktuelle problemer i den enkelte besætning.

 

Fødevarestyrelsen oplyser, at man ved de igangværende drøftelser omkring indførelse af egenkontrol med dyrevelfærd er meget opmærksom på at undgå dobbeltkontrol. Fødevarestyrelsen oplyser endvidere, at Dansk Kvæg ved et møde omkring egenkontrol med dyrevelfærd d. 7. marts 2008, blev anmodet om bl.a. at redegøre for hvor mange besætninger der har indgået frivillig aftale om deltagelse i kvalitetssikringsprogrammer, samt dokumentere i hvilket omfang de eksisterende kvalitetsprogrammer og auditeringen heraf dækker den relevante lovgivning på dyrevelfærdsområdet. Fødevarestyrelsen har netop modtaget disse oplysninger, og er i øjeblikket ved at gennemgå materialet.

 

Oplysningerne i Kvægdatabasen består af data fra landmænd, mejerier, slagterier, praktiserende dyrlæger, laboratorier, kvægavlsforeningen, destruktionsanstalter og øremærkefabrikanter. Data omfatter således, foruden basale enkeltdyr- og besætnings-oplysninger (f.eks. ejer, adresse), bl.a. data om ydelse, produktionssygdomme, overvågningssygdomme, slagtefund, mælkekvalitet, dødelighed og reproduktionsforhold. Formålet med data er således primært at give et overblik over management i produktionen, og kvægdatabasens data vil f.eks. ikke kunne sige noget om hvorvidt krav til areal, vand til kalve, strøelse mv. er opfyldt.

 

Der kan dog være en forventning om, at dårlig management i besætningen også kan indebære dårlige dyrevelfærdsmæssige forhold, men udpegning af besætninger udfra data, hvorom der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for sammenhæng med dyrevelfærd, kan ikke erstatte kontrollen med den eksisterende lovgivning.

 

I forbindelse med opfølgningen på veterinærundersøgelsen, arbejder Fødevarestyrelsen på en redegørelse, der kortlægger muligheden for anvendelse af risikoparametre ved udpegning til 5 % velfærdskontrollen. Jeg ser frem til en nærmere redegørelse for i hvilket omfang data fra Kvægdatabasen kan anvendes i risikoudpegningen.

 

Fødevarestyrelsen arbejder sammen med kvægbranchen om at videreudvikle modellerne for sundhedsrådgivning, og her synes de nævnte alarmlister også relevante.  

 

Jeg mener således ikke, at alarmlister kan erstatte fysiske besøg i besætningerne, men ser meget positivt på, at branchen vil medvirke til at udpege besætninger med formodede velfærdsproblemer.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

 

/Michael Riff Alexandersen