Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 15. april 2008 Sagsnr.: 11563 Â

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 11. marts 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 172) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 174:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2008 fra Forbrugerrådet vedrørende rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008, jf. FLF alm. del – bilag 157.”

 

Svar:

 

Udvalget har bedt mig kommentere en henvendelse fra Forbrugerrådet, som gengiver Forbrugerrådets bemærkninger til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne, KOM (2008) 0040.

 

Mærkning på forsiden

Angivelse af næringsindhold som procent af et dagligt referenceindtag (såkaldt GDA-mærkning) er tænkt som et supplement til den næringsdeklaration, som nu gøres obligatorisk. Der er altså tale om yderligere oplysning til forbrugerne.

 

Jeg mener, det er væsentligt at sikre, at forbrugerne får korrekt og relevant information, som vejleder dem, når de skal vælge mellem forskellige fødevarer. Så længe dette er tilfældet, mener jeg ikke, det er afgørende, hvilke oplysninger, der findes på forsiden og hvilke, der findes på bagsiden, blot forbrugerne ikke vildledes.

 

Angivelse af næringsstoffer pr 100g/100ml

Udgangspunktet i den eksisterende næringsdeklaration er angivelse af næringsstoffer pr 100g eller 100 ml. Det er fastholdt i forslaget.

Forslaget gør det muligt – som supplement – at angive næringsindholdet pr. portion, hvis antallet af portioner er angivet på emballagen. Det bliver muligt kun at angive pr. portion, hvis fødevaren tydeligt er indpakket som en enkelt portion.

 

Brugen af portionsstørrelser som parameter skal være realistisk og må ikke vildlede køberne. Samtidig bør forbrugerne stadig kunne sammenligne næringsindholdet i tilsvarende fødevarer, jf. også mit svar på spørgsmål 129.

 

Lang næringsdeklaration

Fra dansk side har vi hele tiden arbejdet for, at den eksisterende korte næringsdeklaration med oplysning om energi, protein, kulhydrat og fedt skulle gøres obligatorisk. Samtidig har vi haft et ønske om, at der også skulle ske angivelse af mættet fedt, sukker og salt i næringsdeklarationen.

 

Kommissionens forslag om en obligatorisk næringsdeklaration med oplysning om energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater (med særlig angivelse af sukkerarter) og salt inddrager de næringsstoffer, der har betydning for udvikling af livsstilssygdomme og lever derfor i vidt omfang op til de danske ønsker. Vi vil dog arbejde for, at det stadig skal være obligatorisk at oplyse om indholdet af protein.

 

GDA og referenceindtag

GDA mærkning er en ny mærkningsform, som vi endnu ikke har så megen erfaring med herhjemme.

 

Som anført i mit svar på spørgsmål S 601 mener jeg ikke at GDA-mærkning som begreb er misvisende, og at angivelse af dagligt referenceindtag kan være et udmærket supplement til den obligatoriske næringsdeklaration, forudsat at mærkningen er forståelig for forbrugerne.

 

Det er afgørende, at alle elementer i mærkningen vejleder og ikke vildleder forbrugerne. Det gælder selvfølgelig også referenceværdierne.

 

At det daglige referenceindtag varierer fra person til person i forhold til køn, alder og aktivitetsniveau mener jeg ikke i sig selv er vildledende. Jeg vil i den forbindelse henvise til mine svar på spørgsmål 127 og 128.

 

Med hensyn til referenceværdien for sukker er de tal, vi allerede bruger i dag, det totale sukkerindhold og ikke det tilsatte sukker. Det gælder både i næringsdeklarationen, og i de ernæringsmærker, vi arbejder med – det danske SPISmærke og det nordiske ernæringsmærke, vi arbejder med at få etableret.

 

Ernæringsmærke

Jeg er opmærksom på, at Kommissionens forslag ikke omhandler et fælles europæisk ernæringsmærke, som for eksempel det danske SPIS-mærke.

 

Danmark har i EU forsøgt at fremme indførelsen af et fælles ernæringsmærke. Kommissionen har i den forbindelse tilkendegivet, at den type ernæringsmærke ikke hører under det foreliggende forslag, men derimod under anprisningsforordningen[1].

 

Vildledning

Den generelle vildledningsbestemmelse er en hjørnesten i EU-reglerne om mærkning og markedsføring af fødevarer. Vi vil fra dansk side fastholde, at reglerne om vildledning ikke bliver svækket. Efter min opfattelse giver formuleringen i forslaget ikke umiddelbart grund til at tro at en sådan svækkelse skulle være meningen.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Kristine Lilholt Nilsson