|
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 14. marts 2008  |
Spørgsmål 156:
â€Vil ministeren redegøre for, hvorfor forbruget af antibiotika i de danske svinestalde er steget?â€
Svar:
Der er tale om en stigning på 7,8 % i forbruget af antibiotika til svin ved sammenligning af 2006 mod 2007.
Generelle årsager til stigningen
Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i antallet af svin i samme periode på 5,4 %. Dog er der ikke nødvendigvis den samme procentuelle stigning i antibiotikaforbruget og stigningen i svinebestanden. Hvis stigningen sker inden for særlige grupper af dyr, eksempelvis slagtesvin, og disse har et anderledes behandlingsbehov end gennemsnittet, vil en stigning i bestanden kunne bevirke en større stigning i forbruget. Forskydninger i proportioner mellem dyregrupper inden for svinepopulationen kan således påvirke antibiotikaforbruget, også inden for de enkelte stoffer såsom tetracykliner eller makrolider, selvom det på overfladen ser ud til at der kun er mindre ændringer i svinebestanden.
Specifikke årsager til stigningen
Ad 1) Cephalosporiner.
Stigningen i forbruget af cephalosporiner udgør i alt ca. kun 20 kg. Dette er et forsvindende lille forbrug ud af det totale antibiotikaforbrug til svin og udgør således kun 1,3 promille af det samlede antibiotikaforbrug til svin.
Men cephalosporiner, og specielt 3. og 4. generations cephalosporiner, udgør et specielt resistensproblem, da de kan give anledning til multiresistens og medføre behandlingssvigt ved anvendelse af penicilliner. Endvidere er cephalosporiner vigtige i behandling af mennesker.
En mulig årsag til stigningen af cephalosporinforbruget til svin kan være, at behandling med visse præparater kun kræver en enkelt injektion af cephalosporin og således ikke flere dages behandling. Dermed er behandlingen cost-effective, trods at der er tale om enkeltdyrsbehandling ved injektion modsat flokbehandling i vand eller foder og trods den relativt høje pris for medicinen.
Ad 2) Makrolider.
Makrolider er et af de antibiotika, som Fødevarestyrelsen i sin behandlingsvejledning til svinedyrlæger ikke anbefaler pga. stoffets vigtighed til behandling af mennesker. Fødevarestyrelsen anbefalede i stedet brug af tetracykliner eller tiamuliner. Ifølge det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og resistens (DANMAP 2006), formodes Fødevarestyrelsens handlingsplan 2005 rettet mod svin, herunder behandlingsvejledningen, at have resulteret i et fald af forbruget af makrolider i 2005, som fortsatte i 2006 med et fald på 7 % i forbruget af makrolider til svin.
Den stigning, der nu ses i forbruget af makrolider, kan eventuelt skyldes flere forhold:
a) Ifølge oplysninger fra Danmarks Fødevareforskning, er der sket en meget betragtelig reduktion af den vejledende pris på makrolidet tylosin.
b) Forskydninger i proportioner mellem dyregrupper inden for svinepopulationen kan påvirke antibiotikaforbruget, også inden for de enkelte stoffer såsom tetracykliner eller makrolider, selvom det på overfladen ser ud til, at der kun er mindre ændringer i svinebestanden.
For tetracykliner, som anbefales i Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning, da de ikke er kritisk vigtige til behandling af mennesker, kan de samme forhold gøre sig gældende som beskrevet ovenfor for makrolider. Dog har prisreduktionen generelt for tetracyklinpræparaterne været mere moderat. Til gengæld er der introduceret et nyt præparat i 2007 og det kan medføre en intensiveret markedsføring, der eventuelt kan resultere i et øget salg.
Eva Kjer Hansen
          /Michael Riff Alexandersen