Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
 |
Spørgsmål 152:
â€Kan ministeren bekræfte, at dansk zoonoseforskning ikke gennemfører forskning i zoonoser, dvs. smitte mellem rotter, insekter og landbrugsproduktionsdyr?â€
Svar:
Det kan jeg ikke bekræfte. Fra Fødevarestyrelsen har jeg oplysning om, at dansk zoonoseforskning aktuelt omfatter forskning i insekters betydning for smitte af fjerkræbesætninger med campylobacter. Videnskabelige undersøgelser har således vist, at såfremt kyllingeslagtehuse beskyttes mod insekter ved hjælp af insektnet, kan det i betydeligt omfang nedbringe risikoen for, at kyllingerne smittes med Campylobacter. Se også besvarelsen af spørgsmål 154.
Når det gælder rotters betydning, viser danske forskningsresultater, som er publiceret i internationale videnskabelige tidsskifter, at rotter kan have en betydning for at vedligeholde smitte med salmonella på en landbrugsejendom. De har dog ikke har nogen større betydning i forbindelse med spredning af smitte mellem ejendomme sammenlignet med andre smittemåder.
Eva Kjer Hansen
/Heidi Søltoft