Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
 |
Spørgsmål 132:
â€Vil ministeren udarbejde en samlet analyse af drivhusgasbalancen, hvor man indregner ændringer i jordens kulstofbalance for dyrkning af drivmidlerne i rapporten, jf. FLF alm. del – bilag 90, â€Jorden – en knap ressourceâ€, tabel 6.1, hvor referencescenariet for kulstofbalancen kan være brakjord?â€
Svar:
Mulighederne for at gennemføre en samlet analyse af drivhusgasbalancen ved et skift fra fossile til biomassebaserede drivmidler må ses i sammenhæng med øvrige analyser af mulige nye klimatiltag. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har oplyst, at der i givet fald er tale om en forholdsvis kompleks analyse, som det ikke er muligt at foretage inden for en kort frist. Jeg finder derfor ikke anledning til at igangsætte en analyse, der specifikt handler om drivmidler.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Klima- og Energiministeriet har igangsat et projekt, med Danmarks Miljøundersøgelser som projektleder, som bl.a. skal tilvejebringe nødvendig viden og data for at kunne gennemføre beregninger, hvor jordens kulstofbalance indgår i den samlede drivhusgasbalance (Kyoto-protokollens artikel 3.3 og 3.4). Projektet løber i perioden 2007-2012.
Eva Kjer Hansen
                                                                            /Poul Arne Iversen