Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
 |
Spørgsmål 131:
â€Ministerens rapport â€Jorden – en knap ressource†konkluderer sidst i afsnit 6.5 (s. 147) at, â€nedgangen i jordens kulstofindhold svarer til mellem 15 og 20 pct. af kulstofindholdet i den biomasse, der leveres til energiformÃ¥lâ€, jf. FLF alm. del – bilag 90. Vil ministeren mere specifikt oplyse, hvor stort dette tal er for henholdsvis omdannelse af husdyrgødning til biogas; afbrænding af gyllefiber; afbrænding af halm, nÃ¥r alternativet er, at biomassen tilbageføres til dyrkningsjorden?â€
Svar:
Til svar har jeg indhentet følgende udtalelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet:
â€Ved afbrænding af halm over en 50-Ã¥rig periode, vil den gennemsnitlige Ã¥rlige nedgang i jordens kulstofindhold under danske forhold som resultat af afbrændingen svare til 15 % af det afbrændte kulstof. Tallet kan anses for nogenlunde sikkert bestemt, med en formodet usikkerhed pÃ¥ fÃ¥ procent.
Ved en omdannelse af husdyrgødning til biogas, vil det tilsvarende tal formentlig være højere. Det formodede interval er 15 – 30 % af det kulstof der omdannes til kuldioxid og metan i biogasprocessen, under forudsætning af at restproduktet tilbageføres til jorden. Den store usikkerhed er knyttet til usikkerheder om betydningen af de forskellige organiske forbindelsers betydning for kulstofstabilisering i jorden.
Afbrænding af gyllefibre må antages at give den største, relative nedgang. Der er dog også en stor usikkerhed på dette, med et formodet interval på mellem 25 – 40 % af det kulstof der afbrændes. Intervallet er her bl.a. udtryk for variation mellem forskellige typer af husdyrgødning.
Der er igangsat et forskningsprojekt, som i løbet af nogle Ã¥r forventes at skaffe bedre viden om tilbageholdelsen af kulstof fra restprodukterne fra biogasfremstilling.â€
Eva Kjer Hansen
                                                                                                  /Poul Arne Iversen