Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 14. marts 2008

Sagsnr.: 11832

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 14. februar 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 124) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 124:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/2-08 fra Landbonord vedrørende indikatorkontrol, jf. FLF alm. Del – bilag 121.”

 

Svar:

Det fremgår af henvendelsen fra LandboNord, at LandboNord tidligere har fremsendt forslag om indikatorkontrol til Direktoratet for FødevareErhverv og Fødevarestyrelsen. Direktoratet for FødevareErhverv og Fødevarestyrelsen har besvaret henvendelsen. Jeg forholder mig derfor indledningsvist til disse svar, hvoraf det fremgår;

 

Den kontrol, som Fødevareministeriets institutioner udfører, er bundet op på regler, som er fastsat af EU eller af Folketinget, hvilket medfører, at der ikke umiddelbart er mulighed for at ændre på kontrolfrekvenser eller kontrolmetoder.

 

EU-Kommissionen har i forbindelse med krydsoverensstemmelse åbnet op for muligheden for anvendelse af indikatorkontrol.

 

En betingelse for at kunne anvende indikatorkontrol inden for krydsoverensstemmelse er, at der er en direkte korrelation mellem et indikator kontrolpunkt og de kontrolpunkter, der derfor umiddelbart ikke skal kontrolleres.

 

Fødevarestyrelsen har været inde i overvejelser omkring indikatorkontrol, men har indtil videre haft svært ved at sandsynliggøre en direkte korrelation mellem de forskellige krydsoverensstemmelseskrav i et så stort omfang, at en indikatorkontrol kunne være umiddelbart interessant. 

 

I Danmark har vi desuden valgt at anvende de kontroller, som i forvejen skal udføres i forbindelse med ”normal” kontrol, herunder velfærdskontrol, øremærkningskontrol, hygiejnekontrol osv., til krydsoverensstemmelse.

 

En indikatorkontrol vurderes kun gavnlig, hvis den kan spare landmanden og/eller kontrolløren for at skulle igennem alle de kontrolpunkter, som en ”normal” kontrol skal indeholde. Da kontrollen, som tidligere nævnt, er bundet op på regler som er fastlagt af EU eller Folketinget, skal alle punkter i den ”normale” kontrol kontrolleres.

 

Indikatorkontrol er derfor især interessant, hvor krydsoverensstemmelseskontrollen udgør en ekstra kontrol. Dette er ikke tilfældet i Danmark.

 

Det kan endvidere tilføjes, at der i meget høj grad sker et koordineringsarbejde mellem Plantedirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv og Fødevarestyrelsen, så kontrollerne er sammenhængende, og ressourcerne anvendes bedst muligt.

Som eksempler kan nævnes øremærkningskontrollen, dele af økologikontrollen og hygiejnekontrollen.

 

Derudover skal der gøres opmærksom på, at der i juni 2007 i Direktoratet for FødevareErhvervs regi blev udarbejdet en rapport om indikatorkontrol, hvor også Mejeriforeningen og Dansk Kvæg deltog. Rapporten konkluderede, at der aktuelt ikke er store synergieffekter ved en samlet kontrol. Dette vil muligvis kunne sikres i fremtiden, men der udestår afklaring af en række forhold før, at indikatorkontrol vil kunne bidrage til en forenkling eller reducering af kontrollen.

 

Jeg hæfter mig afslutningsvis ved, at LandboNord har fremsendt forslaget om indikatorkontrol til udvalget til overvejelse i forbindelse med de igangværende drøftelser om forbedring af kontrol af dyrevelfærd. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at der i det igangsatte opfølgende analysearbejde af veterinærundersøgelsen vil blive set på, om kontrollens organisering og indhold kan tilpasses på en mere hensigtsmæssig måde.      

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Rikke Thoning