Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 27. februar 2008  |
Spørgsmål 121:
â€Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres at skibe under 16 m ikke snyder med angivelsen af afsejling, fangstplads og ankomst, nÃ¥r de fisker i farvandet Skagerak/Kattegat, og vil ministeren indføre sattelitovervÃ¥gning af disse skibe, sÃ¥ omgÃ¥else af reglerne undgÃ¥sâ€
Svar:
Reglerne om styring af indsats (dage på havet) finder anvendelse for fartøjer med en længde på 10 m og derover, jf. pkt. 1 i bilag IIA i forordning (EF) nr. 40/2008.
For fartøjer med længde overalt på 15 m og derunder, som ikke er omfattet af det satellitbaserede overvågningssystem, anvendes til understøttelse af kontrollen meddelelser om fiskeriindsats, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 423/2004. Danmark har nationalt benyttet sig af muligheden for at etablere alternative kontrolforanstaltninger i henhold til artikel 10 i samme forordning, for at gøre disse meldeprocedurer så enkle for fiskerne som muligt samtidig med, at kontroleffekten opretholdes.
Der skal sendes meddelelser om fiskeriindsats (indsatsrapporter) ved afsejling fra havn, udsejling af et indsatsområde, ankomst til havn og indsejling i et indsatsområde. Eksempelvis er Kattegat i forbindelse med genopretningsplanen for torsk et særligt indsatsområde.
Fra 2008 er det fastsat for fartøjer, der medbringer redskaber med en maskestørrelse på 90 mm og derover, at førere af sådanne ifølge artikel 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1543 af 19. december 2007 (Reguleringsbekendtgørelsen) skal afgive meldinger ved indsejling i og udsejling af eksempelvis Kattegat.
De danske kontrolforanstaltninger dækker således kravene til indsatsrapporter.
Selve kontrollen af disse indsatsrapporter sker som anden kontrol på stikprøvebasis ved observationer såvel i havn som til søs.
For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af satellitovervågning af fartøjer, som i dag ikke er omfattet af EU's regler om dette, vil jeg lade dette indgå i overvejelserne i forbindelse med den forestående modernisering af EU’s regler på kontrolområdet og de erfaringer, som Fiskeridirektoratet høster i forbindelse med gennemførelsen af det daglige kontrolarbejde i 2008.
Eva Kjer Hansen
/Fie Anna Aaby Hansen