Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 12. marts 2008 Sagsnr.: 11273 Â

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 7. februar 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 116) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 116:

 

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. Del – samrådsspm. L om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008 oplyse, hvilke andre lande der har erfaringer med at indføre en afgrænsning af landbrugsstøtten (capping), og hvad de erfaringer går ud på?”

 

Svar:

For så vidt angår EU gælder det, at det med det nuværende regelsæt ikke er muligt/tilladt at indføre en beskæring af landbrugsstøtten over et vist niveau (capping). Der er således på nuværende tidspunkt ingen erfaringer i EU med capping.

 

Går man uden for EU, gælder det, at der i USA siden 1970 har været et loft for landbrugsstøtten på ca. 1,8 mio.kr. pr. bedrift. I 2002 blev denne bestemmelse suppleret med en regel, hvorefter der for en person anden og tredje bedrift kun kan ydes støtte op til halvdelen af loftet, mens der for en persons eventuelle fjerde bedrift og yderligere bedrifter slet ikke ydes støtte.

 

Ifølge statskonsulentens indberetning om spørgsmålet har støtteloftet kun i meget begrænset omfang haft den tilsigtede budgeteffekt, idet mange af de potentielt berørte (store) landbrug har foretaget justeringer af deres ejerformer/udvidet ejerkredsen,  hvorved de har kunnet undgå loftet.

 

 

 

 

I 2002 blev der desuden indført et indtægtsloft, hvorefter en fysisk eller juridisk person ikke længere er berettiget til landbrugsstøtte, hvis personens gennemsnitlige husstandsindkomst (altså indkomst fra såvel landbrug som andre kilder) for de tre foregående år overstiger ca. 12,5 mio.kr., og hvis mindre end 75 % af husstands-indkomsten hidrører fra jordbrugsaktiviteter. Indtægtsloftet er ikke målrettet jordbrugere, men derimod jordejere, som ikke har nogen aktiv rolle i landbruget. Efter det oplyste blev reglen indført, efter at det var kommet frem, at en kendt og meget velhavende basketballspiller, som havde investeret i landbrugsjord, modtog store landbrugstilskud.

 

Reglen er således ikke en ”capping” regel, men derimod en slags hovederhvervsregel.

 

På grund af loftets størrelse (ca. 12,5 mio.kr.) skønnes det imidlertid at have haft en meget begrænset virkning.

 

Som anført i bilaget til min besvarelse af 15. februar af spørgsmål 1 og 2 vedr. opsplitning af landbrugsejendomme, har der i EU været regler, som gav en gunstigere behandling af små producenter, og som derfor gav et incitament til opsplitning af bedrifter. De hidtidige danske erfaringer med de EU-regler, der skal hindre disse opsplitninger, viser, at reglerne er svære at håndhæve. Som det fremgår af bilaget, er lignende erfaringer gjort i bl.a. UK og Tyskland.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Peter Anthonisen