Spørgsmål nr. 83 af 28. april 2008 fra Folketingets Europaudvalg
(EUU alm. del – Spørgsmål 83):
†Kan danske domstole efter ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten stille præjudicielle spørgsmÃ¥l til EU-Domstolen om anvendelsen af Charteret om Grundlæggende Rettigheder og dets betydning for forstÃ¥elsen af EU's øvrige regelsæt.â€
Svar:
1. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder blev oprindeligt vedtaget som en politisk erklæring af Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000. Chartret er i en tilpasset udgave blevet genproklameret af Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet den 12. december 2007 og er optrykt i EU-Tidende 2007/C 303/01.
Â
Med Lissabon-Traktaten indsættes i EU-Traktatens artikel 6, stk. 1, en bestemmelse om, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret, og at det har samme juridiske værdi som EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
         â€Artikel 6
1. Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg, der har samme juridiske værdi som traktaterne.
Chartrets bestemmelser udvider ikke på nogen måde Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.
Rettighederne, frihederne og principperne i chartret skal fortolkes i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i chartrets afsnit VII vedrørende fortolkning og anvendelse af chartret og under behørigt hensyn til de forklaringer, der henvises til i chartret, og som anfører kilderne til disse bestemmelser.
(…)â€
I chartrets afsnit VII om almindelige bestemmelser vedrørende fortolkning og anvendelse af chartret er der fastsat følgende i artikel 51:
â€Artikel 51
1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for de kompetencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.
2. Dette charter udvider ikke anvendelsesomrÃ¥det for EU-retten ud over Unionens kompetencer og skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne.â€
Som det fremgår, er det i EU-Traktatens artikel 6, stk. 1, og chartrets artikel 51, stk. 2, fastsat, at chartret ikke på nogen måde udvider Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Chartret kan derfor ikke benyttes af EU’s institutioner, herunder EU-Domstolen, som grundlag for at udvide anvendelsesområdet for EU-retten.
Videre følger det af EU-Traktatens artikel 6, stk. 1, at chartrets rettigheder og principper skal fortolkes i overensstemmelse med chartrets afsnit VII om almindelige bestemmelser vedrørende fortolkning og anvendelse af chartret. Efter chartrets afsnit VII, artikel 51, stk. 1, er chartret rettet til Unionens institutioner og organer. Chartret retter sig desuden til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.
2. Efter ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten vil danske domstole på samme måde som i dag kunne forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om bl.a. fortolkningen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten samt om gyldigheden og fortolkningen af EU’s retsakter, jf. herved EUF-Traktatens artikel 267.
Â
Som det fremgår ovenfor, vil chartret med Lissabon-Traktatens ikrafttrædelse fremover blive juridisk bindende på traktatniveau. Det betyder, at medlemsstaternes domstole, herunder danske domstole, vil kunne stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af chartrets bestemmelser og i den forbindelse bl.a. stille præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt en EU-retsakt er i overensstemmelse med de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret.