Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
JTEU, j.nr. 400.A.Jur.11
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad EUU alm. del af 28. april 2008
Spørgsmål 81:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke konsekvenser Lissabontraktaten får for
medlemsstaternes mulighed for at foreslå konkrete stoffer optaget på Stockholmkonventionens
bilag.”
Svar:
Lissabontraktaten ændrer ikke ved medlemsstaternes mulighed for at foreslå konkrete stoffer
optaget på Stockholmkonventionens bilag. De medlemsstater, der i dag er selvstændige parter i
konventionen, vil fortsat være selvstændige parter i konventionen efter Lissabontraktatens evt.
ikrafttræden. Det afgørende for medlemsstaternes mulighed for at foreslå konkrete stoffer
optaget på forbudslister under internationale konventioner, hvis genstandsfelt er delt
kompetence, er efter regeringens opfattelse i første omgang den grad af EU-koordination i
spørgsmålet, der opnås enighed om.