UDENRIGSMINISTERIET                                                              JTEU, j.nr. 400.B.3-3.

Nordgruppen                                                                                      Den 28. maj 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad EUU alm. del af 24. april 2008

 

Spørgsmål 77:

”Vil ministeren indhente oplysninger om, hvornår EF-Domstolen holdt juleferie i 2007, og på den baggrund eventuelt afvise at offentliggørelse af Vaxholm-dommen skete ekstraordinært i Domstolens juleferie?”

 

Svar:

EF-Domstolen har oplyst, at Domstolen indledte retsferien op mod jul 2007 den 17. december 2007. Det forhold, at Domstolen holder retsferie, indebærer ikke, at Domstolen er afskåret fra at afsige domme og kendelser i retsferien. Til illustration afsagde Domstolen samme dag som afsigelse af dom i Laval-/Vaxholm-sagen i alt 24 domme. Domstolen offentliggjorde også fem kendelser, mens Retten i Første Instans offentliggjorde fem kendelser. Der var således intet ekstraordinært over Domstolens afsigelse af dom i Laval-/Vaxholm-sagen den 18. december 2007. Der henvises derudover til svar på spørgsmål 74 fra Folketingets Europaudvalg ad EUU alm. del af 23. april 2008.