Svar til Folketingets Europaudvalg

 

Spørgsmål 41 af 12. februar 2008 EUU alm. del:

 

Ministeren bedes oversende materiale om, hvordan og i hvilket omfang EU inddrages i undervisningen i henholdsvis grundskolen og på ungdomsuddannelserne i Danmark, såfremt sådant materiale allerede eksisterer.

 

Svaret er koordineret med Undervisningsministeren:

 

Grundskolen

 

I folkeskolens læreplaner, Fælles Mål, indgår undervisning i EU i fagene samfundsfag og historie.

 

I samfundsfag står der i de bindende trinmål efter 9. klassetrin:

”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive de store linier i EU's historie og opbygning, og kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO”.

 

I samfundsfag står der i beskrivelsen af udviklingen i undervisningen på 8.- og 9. klassetrin: ”Ved at arbejde med materiale fra EU’s institutioner – Kommission, Europa-Parlament og Ministerråd – øger eleverne deres faktuelle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket støtter overblikket”.

 

I historie står der i de bindende trinmål efter 8. klassetrin: ” Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN”.

 

Erhvervsuddannelser

 

På erhvervsuddannelsernes område findes ikke en samlet opgørelse over, hvordan og i hvilket omfang EU inddrages i undervisningen. EU relaterede spørgsmål kan indgå i mange uddannelsesmæssige sammenhænge på området. Dette vil fremgå af skolernes lokale undervisningsplaner, hvor skolernes læringsaktiviteter offentliggøres på nettet.

 

For at styrke skolernes inddragelse af den internationale dimension i uddannelserne er der sket en ændring af formålsparagraffen i fornyelsen af erhvervsuddannelsesloven (nr. 1244 af 23. oktober 2007). Her hedder det i § 1., nr. 5 ”give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden om grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.”.

 

Grundfaget samfundsfag indgår som obligatorisk fag i en række erhvervsuddannelser. For så vidt angår beskrivelse af grundfaget, vejledning hertil samt råd og vink til undervisningen henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside under erhvervsuddannelser/love og regler. Det vil især være de uddannelser, hvor grundfaget indgår på niveauet E og derover, hvor viden om EU formidles i samfundsfagsundervisningen. På erhvervsuddannelsesområdet kan nævnes følgende uddannelser, der har samfundsfag:

 

Samfundsfag F	Samfundsfag E	Samfundsfag D
landbrugsuddannelsen, skov- og naturtekniker, ernæringsassistent, industrislagter, tarmrenser, detailslagter, receptionist, mediegrafiker, sundhedsservicesekretæruddannelsen, metalsmeden, porcelænsmaler, smedeuddannelsen, værktøjsuddannelsen, pædagogisk grunduddannelse	sikkerhedsvagt lager, lufthavn, personbefordring, post, togklargører, redder, vejgodstransport kontorserviceuddannelsen, kundekontaktcenteruddannelsen,	kontoruddannelse med specialer, generel kontor, detailuddannelse med speciale butiksmedhjælper, handelsuddannelse med specialer, finansuddannelsen,

 

Gymnasiale uddannelser

 

For alle de gymnasiale uddannelsers vedkommende gælder, at man i § 2 i uddannelseslovens fastlæggelse af formål kan læse:

Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv mÃ¥ derfor bygge pÃ¥ Ã¥ndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnÃ¥ forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forstÃ¥else for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forstÃ¥else af sÃ¥vel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

Dette afspejler sig naturligvis i læreplanerne for fagene - især i fag som historie og samfundsfag. For historie i stx (det almene gymnasium) gælder således, at læreplanen i sit indledende kapitel indeholder følgende passus:

1.2 Formål

Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer.

 

Og at det obligatoriske faglige stof bl.a. omfatter:

 

1989-i dag

– Danmarks internationale placering

– europæisk integration

– globalisering.

 

I samfundsfag i stx står der om de faglige mål bl.a.:

 

Eleverne skal bl.a. kunne:

– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige

problemstillinger og løsninger herpå

– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse

af teorier

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

 

Og kernestoffet omfatter bl.a.:

 

Politik

– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer

og vælgeradfærd

– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemer

– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.

 

Tilsvarende gælder for de øvrige gymnasiale uddannelser.