Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
1. oktober 2008
EU-kontoret
2008-6133-0006
FST40248
Besvarelse af spørgsmål nr. 166 af 11. september 2008 fra Folketin-
gets Europaudvalg (EUU alm. del):
”Idet der henvises til Justitsministeriets notat om de større,
væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område i 2. halvår
af 2008 (jf. EUU alm. del (072) – Bilag 399) bedes ministe-
ren oplyse hvilke retsakter, der tænkes på i forbindelse med
princippet om gensidig anerkendelse (notatets side 5), idet
der således ønskes en udtømmende liste over færdiggjorte og
planlagte retsakter.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan henvise til udenrigsministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 84 af 28. april 2008 fra Folketingets Europaudvalg, hvor
der er opregnet følgende vedtagne EU-retsakter inden for det politimæs-
sige og strafferetlige samarbejde (TEU afsnit VI), som baserer sig på
gensidig anerkendelse:
”Rådets
retsakt af 17. juni 1998 om udarbejdelse af konventionen om afgørelser om
frakendelse af førerretten
Formålet med konventionen er at etablere et forpligtende samarbejde mellem med-
lemsstaterne for herved at sikre, at personer, der frakendes førerretten i en medlems-
stat, hvor de ikke har deres sædvanlige bopæl, ikke kan unddrage sig følgerne af fra-
kendelsen, når de vender hjem til bopælsstaten. Konventionen indebærer en forplig-
telse for medlemsstaterne til at underrette hinanden om nærmere bestemte afgørelser
om frakendelse af førerretten samt at give disse afgørelser virkning i bopælsstaten.
Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-
cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
Formålet med rammeafgørelsen er at gennemføre forenklede regler om udlevering
mellem medlemsstaterne. Rammeafgørelsen betyder, at princippet om gensidig aner-
kendelse gennemføres på udleveringsområdet, dvs. at når en medlemsstat anmoder
om at få en person udleveret til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, skal denne
anmodning imødekommes, medmindre der foreligger en af de afslagsgrunde, som
fremgår af rammeafgørelsen. Med henblik på at forenkle de administrative procedurer
vedrørende udlevering erstattes de traditionelle udleveringsbegæringer med den euro-
pæiske arrestordre, som har karakter dels af en anmodning om anholdelse og fængs-
ling med henblik på udlevering, dels af en anmodning om udlevering.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk