|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
9. oktober 2008
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 86 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 15. september 2008.   Â
SpørgsmÃ¥l 86: Ministeren bedes redegøre for lovgrundlaget for pengeinstitutankenævnets afgørelse i en klagesag mod Nordea, som beskrevet i artikel â€Skal betale anden mands el-regning†pÃ¥ www.dr.dk den 15. september 2008.
Svar: Pengeinstitutankenævnet behandler klager over pengeinstitutter, fortrinsvis fra private forbrugere. Klagen skal vedrøre et spørgsmål af økonomisk betydning.
Det kan af Pengeinstitutankenævnets afgørelse (sagsnr. 59/2008) læses, at det er den almindelige retsgrundsætning om udvist passivitet, som ligger til grund for ankenævnets afgørelse. Afgørelsen vedrører forholdet mellem pengeinstituttet og kunden.
Essensen af passivitetsgrundsætningen er, at man som rettighedshaver inden for vist tidsrum skal gøre sit krav gældende, ellers vil rettigheden/kravet bortfalde. Dette er begrundet i hensynet til den, som man har et krav mod (også kaldet den forpligtede). Denne skal kunne indrette sig i tillid til en tilstand, der har bestået gennem længere tid og dermed fået en vis fasthed.
Det vil altid være en konkret vurdering fra sag til sag, om pågældende rettighedshaver har udvist passivitet, og mange forskellige faktorer vil kunne indgå i denne samlede helhedsvurdering. Som eksempel på mulige faktorer kan nævnes den forgange tid siden rettighedshaveren fik eller burde have fået kendskab til sin rettighed, omfanget af den gode tro hos den forpligtede m.m.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|