Besvarelse af spørgsmål 85 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 15.
september 2008.
Spørgsmål 85:
Vil ministeren
redegøre for årsagen til, at ikke alle skibe, der passerer Bronholm er
omfattet af VTS (Vessel Traffic Service), som man kender der fra Øresund og
Storebælt?
Svar:
Der er ikke etableret et Vessel Traffic
Service (VTS) system for skibe, der passerer Bornholm. Disse skibe sejler
typisk i ruter og trafiksepareringssystemer, der indebærer få kursændringer,
og som ikke er vanskelige at navigere i sammenlignet med Storebælt og Øresund.
Siden 1. juni 2006 har der været et
trafiksepareringssystem i farvandet mellem Bornholm og Sverige
(Bornholmsgat), et mindre separeringssystem nord for Rügen og en dybvandsrute
ud for Gotland. Disse ruteforanstaltninger bidrager effektivt til at styrke
sejladssikkerheden.
Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet
iværksatte i marts 2007 en risikoanalyse, som dels skulle undersøge effekten
af en forøgelse af trafikken i Bornholmsgat, dels skulle undersøge de øvrige
farvande ved Bornholm. Analysen blev tilendebragt i januar 2008. Den
klarlagde, at det rutesystem, der i 2006 blev implementeret mellem Bornholm
og Sverige, havde en signifikant positiv effekt på sejladssikkerheden i dette
område. Skibstrafik sejlende på modgående og krydsende kurser var blevet
drastisk reduceret, og trafik til og fra Øresund og Kadetrenden krydsede nu i
et særligt udpeget område, hvilket gjorde det nemmere at forudsige skibstrafikken.
Forsvarsministeriet oplyser, at Søværnets
Operative Kommando varetager myndighedsopgaver i farvandet omkring Bornholm
omfattende bl.a. farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og
redningstjeneste, havmiljøovervågning samt forureningsbekæmpelse til søs.
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|