|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
29. august 2008 |
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 70 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 21. juli 2008  Â
Spørgsmål 70: Er det ikke naturligt at overlevelsesraten blandt iværksættere er lavere, hvis virksomhederne ikke tilbydes f.eks. "kom‑i‑gang‑lån" og rådgivning jf. resultaterne fra Vækstfondens egen undersøgelse af ordningen fra januar 2008?
Svar: Kom-i-gang-lånsordningen er skabt for at give flere iværksættere mulighed for at skaffe finansiering til nye aktiviteter og samtidig øge iværksætternes sandsynlighed for succes ved at tilbyde rådgivning i start og drift af egen virksomhed. Rådgivningen sker derfor både før og efter, at lånet er ydet, og har til hensigt at øge overlevelsesraten.
Tallene fra Vækstfondens undersøgelse af januar 2008 viser, at der er en større overlevelsesrate blandt de virksomheder, der modtager lån og rådgivning som et resultat af kom-i-gang-lånsordningen, sammenlignet med andre iværksættere. Undersøgelsen indikerer på den måde, at ordningen fungerer efter hensigten, idet rådgivningen og lånet, som pengeinstituttet yder, tilsyneladende skaber en større overlevelsesrate.
Der henvises i øvrigt til spørgsmål 69 (ERU alm. del) for en beskrivelse af kom-i-gang-lånsordningen. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|