ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 547596

27. juni 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 58 alm. del stillet af Folketingets Erhvervs­udvalg den 4. juni 2008.    

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 58:

”Ministeren bedes oplyse, om der er planer om at ændre anpartsselskabs-loven, således at kravet om, at anpartsselskaber skal indbetale en selskabs-kapital på mindst 125.000 kr., ikke længere skal gælde, og i bekræftende fald bedes ministeren orientere om baggrunden herfor.”

 

Svar:

Regeringen har nedsat et udvalg, som arbejder med en modernisering af de gældende selskabslove. Udvalget forventes at afgive betænkning i løbet af efteråret 2008.

 

Udvalget forventes at foreslå en afskaffelse af kravet om, at et anpartsselskab skal have en minimums­kapital.

 

Udvalget har i sit arbejde været opmærksom på at sikre balancen mellem lettelser for virksomhederne på den ene side og hensynet til beskyttelse af kreditorer og aftaleparter på den anden side.

 

Udvalget er bredt sammensat og omfatter både juridiske eksperter, repræsentanter fra forskellige dele af erhvervslivet samt fra offentlige myndigheder som SKAT og Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK).

 

Jeg er blevet orienteret om, at der på nuværende tidspunkt er bred opbakning i udvalget til at afskaffe kapitalkravet i anpartsselskaber.

 

Dette er helt i tråd med regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at regeringen vil fremsætte forslag om fjernelse af kapitalkravet for anpartsselskaber ved stiftelsen for at skabe bedre vilkår for iværksættere.

 

I dag følger det af anpartsselskabsloven, at anpartsselskaber skal have en anpartskapital på mindst 125.000 kr., hvilket især for iværksættere kan opfattes som en barriere for opstart af virksomhed i anpartsselskabsform.

Der er imidlertid efter de gældende regler ikke krav om, at selskabskapitalen skal forblive intakt. Desuden sikrer det nugældende krav til selskabskapital ikke, at selskabets kapitalisering står i forhold til dets finansielle behov. Derfor giver kapitalkravet isoleret set sjældent en tilstrækkelig beskyttelse af kreditorerne. Et selskab kan således være underkapitaliseret i forhold til den virksomhed, som selskabet driver, selv om kapitalkravet er opfyldt.

 

Kapitalkravet kan således give nogle kreditorer en falsk tryghed, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem kapitalkravet ved stiftelse og kreditorbeskyttelsen. Det nødvendige kapitalgrundlag afhænger nærmere af det enkelte selskabs forretningsgrundlag og risikoprofil.

 

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten forventes på baggrund af disse synspunkter i sin betænkning at anbefale, at man præciserer reglerne om forsvarligt kapitalberedskab frem for at videreføre kapitalkravet, som det kendes i dag.

 

I denne sammenhæng skal det også bemærkes, at filialer af engelske anpartsselskaber uden legal minimumskapital kan operere i Danmark som alternativ til danske anpartsselskaber.

 

Derudover har flere af de andre lande i EU, herunder England, Frankrig og Irland, allerede afskaffet kravet om en selskabskapital for den selskabsform, der svarer til de danske anpartsselskaber, uden at dette har givet samfundsmæssige problemer. Udviklingen i EU antyder, at stadig flere medlemsstater vil følge denne udvikling.

 

Afsluttende kan jeg bemærke, at regeringen forventer at fremlægge et lovforslag i folketingssamlingen 2008/9, der følger op på Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens anbefalinger.

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk