ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

20. december 2007

 

Besvarelse af spørgsmål 5 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 5. december 2007    

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 5:

”Ministeren bedes oplyse, om det er lovligt, at mobilselskabet Debitel tvinger sine kunder til at skifte simkort, blot fordi Debitel har skiftet ejer og ønsker at skifte net.”

 

Svar:

Hvis et teleselskab, der ikke selv ejer det net, det bruger, overtages af et andet selskab, der anvender et andet net, kan det være nødvendigt, at selskabet skifter net. Dette medfører, at kunderne skal skifte simkort.

 

En sådan ændring af vilkårene for en aftale i et løbende kontraktsforhold er lovlig, men hvis en vilkårsændring ikke er til gunst for kunderne, vil teleselskabet skulle varsle ændringen, således at kunderne har mulighed for at opsige aftalen, inden ændringen træder i kraft. En tvist om, hvorvidt aftalen er misligholdt, eller om ændringen er varslet, vil kunne indbringes for Teleankenævnet. Hvis teleselskabet i øvrigt foretager handlinger, der er i strid med god markedsføringsskik, vil en sådan klage kunne behandles af Forbrugerombudsmanden.

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk