Besvarelse af spørgsmål 18 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 24. januar
2008.
Spørgsmål 18:
I forlængelse af besvarelsen af
ERU alm. del ‑ spm. 12, udbeder spørgeren sig et klart svar på, hvem der har
initiativforpligtelsen til at sørge for bjærgning af omkomne søfolk fra
f.eks. et skibsvrag? Er det SOK eller Farvandsvæsenet?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 12,
er flere forskellige mynÂdigheder involveret i eftersøgning og bjærgning af
overlevende og omkomne efter skibsforlis. SÃ¥fremt det bl.a. under hensyntagen
til redningsholdets sikkerhed vurderes muligt at finde eventuelle overlevende
efter et skibsforlis, vil Søværnets Operative Kommando (SOK) gennemføre en
eftersøgnings- og redningsoperation. Dette er også i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. SÃ¥danne
forpligtelser har Danmark ikke i de situationer, hvor der med sikkerhed ikke
er overlevende efter et skibsforlis, jf. således også min besvarelse af
spørgsmål nr. 3.
Til brug for besvarelse af spørgsmål 18 har Forsvarsministeriet
oplyst, at initiativforpligtelsen til at sørge for bjærgning af omkomne
søfolk fra f.eks. et skibsvrag ikke påhviler Forsvarsministeriet eller
underlagte myndigheder.
Jeg har som nævnt i mit tidligere svar stor forståelse for den
ubehagelige uvished, der kan være for de pårørende til omkomne sømænd.
Samtidig er der tale om en kompliceret problemstilling, og jeg har derfor bedt
Søfartsstyrelsen om at foretage en nærmere undersøgelse heraf.  Når resultatet
af Søfartsstyrelsens undersøgelser foreligger, vil jeg vende tilbage til
udvalget.
Jeg kan i øvrigt
henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 3 og 12.
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|