Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets Energipolitiske Udvalg har stillet til justitsministeren den 5. marts 2008.
Lene Espersen    Â
/
Nina Holst-Christensen
Spørgsmål nr. 99 fra Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren redegøre for, hvordan en erstatningsordning, som indebærer en positiv særbehandling af vindmøllenaboer, kan gennemføres uden at komme i konflikt med Menneskerettighedskommissionens forbud mod diskrimination?â€
Svar:
Diskriminationsforbuddet i artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:
â€Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel pÃ¥ grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.â€
Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, har artikel 14 ikke karakter af et selvstændigt diskriminationsforbud, idet bestemmelsen alene kan påberåbes i sammenhæng med en af de selvstændige materielle rettigheder, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokoller. I den forbindelse følger det af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det afgørende for artikel 14’s anvendelse er, om den konkrete sags faktum er omfattet af en af de selvstændige materielle rettigheder, der er beskyttet i konventionen. Det er således ikke en betingelse for artikel 14’s anvendelse, at der er sket en krænkelse af den selvstændige materielle rettighed.
Artikel 1 i den 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention omfatter beskyttelse af ejendomsretten, og bestemmelsen har følgende ordlyd:
â€Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen mÃ¥ berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper. […]â€
Klima- og energiministeriet har oplyst, at den erstatningsordning, som er omtalt i besvarelsen af spørgsmål nr. 98, og som vedrører naboer til vindmøller, vil være baseret på en afvejning af blandt andet de særlige miljømæssige, landskabsmæssige og nabomæssige hensyn, der findes at gøre sig gældende på dette område.
Der vil således være tale om en ordning, som bliver udformet på grundlag af en vurdering af særlige forhold og hensyn i forbindelse med opførelse af vindmøller. Det vil sige, at der ikke vil være tale om en usaglig eller vilkårlig forskelsbehandling i forhold til naboer til andre aktiviteter mv., men derimod om en ordning baseret på en bedømmelse af nogle særlige forhold og hensyn, der kan gøre sig gældende på vindmølle-området.
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at gennemførelsen af den omtalte erstatningsordning, hvorved naboer til nyopførte vindmøller opnår en rettighed omfattet af ejendomsbegrebet i den nævnte tillægsprotokol, ikke vil være i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.