Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato 8. april 2008    

J. nr.             

 

Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 29. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr.  95, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 95:

 

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er blevet afsat statslige midler til brintprojektforslaget LINK2009

Svar:

 

I de netop afsluttede energipolitiske forhandlinger blev der med henblik på at opfylde de energipolitiske målsætninger besluttet en række generelle initiativer med det formål at fremme vedvarende energi og energibesparelser. Inden for transportområdet omfatter disse bl.a. biobrændstoffer til transport, afgiftsfritagelse for el- og brintbiler samt 35 mio. kr. til forsøgsordning for elbiler.

 

Endvidere skal aftaleparterne inden udgangen af 2009 drøfte, hvordan udbredelse af plug-in hybridbiler kan fremmes, når teknologien er markedsklar.

 

Der blev i energiaftalen ikke taget beslutning om statslig støtte til konkrete projekter i lighed med LINK 2009.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard