Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             14. marts 2008 J nr.             Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 25. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 94, alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål:

 

"På baggrund af den seneste tids hændelser med vindmøller, som taber vinger eller løber løbsk, bedes ministeren oversende en redegørelse om sikkerheden ved vindmøller samt en vurdering af, om der bør stilles yderligere krav til sikkerheden for vindmøllekonstruktioner."

Svar:

 

I Danmark stilles der allerede en række krav til vindmøller, før de må opstilles og tilsluttes elnettet. Disse regler sikrer, at myndighedernes krav vedrørende møllernes sikkerhed, kvalitet, energiproduktion og miljøbelastning kan overholdes. Kravene til godkendelser, herunder til dokumentation af vindmøllers konstruktion, stilles bl.a. i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1018 af 20. august 2007 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller. I denne bekendtgørelse stilles der endvidere krav om, at andre myndigheders krav til sikkerhed, herunder Arbejdstilsynets krav til arbejdssikkerhed og Stærkstrømsreglementets krav til el-sikkerhed samt EU’s krav vedrørende maskinsikkerhed (CE mærkning) skal være opfyldt og dokumenteret før, en typegodkendelse kan udstedes.

 

Den nuværende godkendelsesordning for vindmøller administreres af Energistyrelsen. Godkendelsesordningens sekretariat er placeret på Risø-DTU, der løbende opdaterer et teknisk godkendelsesgrundlag i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Godkendelsesordningen og Dansk Standards vindmølleudvalg. Selve godkendelsesarbejdet og udstedelsen af typegodkendelser og projektgodkendelser udføres i dag af akkrediterede og af Energistyrelsen godkendte virksomheder som f.eks. Det Norske Veritas og Germanischer Lloyd.

 

I Danmark har vi siden 1979 haft en godkendelsesordning for vindmøller, hvilket har været en af hovedårsagerne til, at de danske fabrikanter producerer meget sikre vindmøller. Siden begyndelsen af 1990erne har godkendelsesordningen baseret sig på ISO-9000 certificeringer og akkreditering af de godkendende aktører. Det tekniske grundlag er udviklet siden starten af 1990-erne, og i dag baserer reglerne sig på de nye internationale standarder for vindmøller udarbejdet under IEC (International Elektrotechnical Commission), herunder sikkerheds­standarderne i DS/EN/61400 serien. En del af disse standarder er også EU-standarder udstedt af den europæiske standardiseringsorganisation CENELEC.

 

En typegodkendelse forudsætter, at vindmøllerne vedligeholdes i driftsfasen, således at vindmøllernes sikkerhed i hele møllens levetid har det niveau, som standarderne fastsætter. Der er imidlertid ikke i dag i Energistyrelsens godkendelsesordning fastsat obligatoriske krav til, hvordan denne service og vedligeholdelse skal udføres, og at den skal foretages af teknikere med en godkendt uddannelsesmæssig baggrund. Dog stiller forsikringsselskaber krav om løbende service i forbindelse med tegningen af forsikringer.

 

I Danmark er der ekstremt få uheld, hvor vindmøller er blevet totalskadet, hvilket netop skyldes, at vi i mange år har haft en godkendelsesordning med meget stramme konstruktionskrav. En del mindre uheld i de senere år med nedfaldne vinger eller vingedele viser imidlertid, at det er vigtigt, at alt fra fundament til rotorblade løbende gennemgås og tjekkes, også efter at møllerne er opstillet.

 

./.      Til udvalgets orientering er vedlagt en oversigt over uheld siden 2000

med nedfaldne mølledele, som Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller har indsamlet på basis af oplysninger fra fabrikanter, forsikringsselskaber og vindmølleejere. Skader på møllekomponenter (herunder gear, generator eller styresystemer), som ikke har medført nedfaldne dele, er ikke medtaget. Det kan oplyses, at sekretariatet ikke har kendskab til at der har været havarirelaterede uheld i Danmark inden for de seneste 25 år, med personskade til følge. Godkendelsessekretariatet er dog bekendt med to tilfælde, hvor der er sket personskade på montør eller ejer i forbindelse med reparation af vindmøller.

 

Da der først fra september 2007 har været krav om, at ejere af alle vindmøller skal oplyse om større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, har sekretariatet ikke grundlag til at kunne opgøre antallet af uheld fra tidligere år.  

 

Som jeg allerede tidligere har oplyst udvalget om med brev af 29. februar 2008 hvor havarirapport også blev fremsendt, har jeg bedt Energistyrelsen (Sekretariatet for Godkendelsesordningen) om at gennemgå og vurdere de seneste to hændelsesforløb. Samtidigt vil der blive taget skridt til at sikre, at det af fremtidige type- og projektgodkendelser tydeligt fremgår, hvilke krav til løbende vedligeholdelse, der indgår som forudsætninger for de udstedte godkendelser af vindmøllen.

 

Endvidere vil Det Rådgivende Udvalg for Godkendelsesordningen sammen med servicebranchen i øvrigt drøfte, hvorledes krav til løbende service og vedligeholdelse af vindmøller skal udformes med henblik på at sikre, at alle vindmøller fremover får foretaget den nødvendige service og vedligeholdelse på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde.

 

Endelig har jeg blandt flere initiativer bedt Energistyrelsen (Sekretariatet for Godkendelsesordningen) om at få fastsat krav til kvaliteten af den løbende vedligeholdelse af vindmøllerne bl.a. gennem en certificeringsordning af de virksomheder, der gennemfører eftersyn af vindmøllerne.                                                                                                                                                             

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard