|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            14. marts 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 20. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 88 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Er Troldhede Kraftvarmeværks nyttiggørelse af spildvarmen fra Troldhede
Pladeindustri et bedre samfundsmæssigt og samfundsøkonomisk alternativ end anvendelse af fossil naturgas? Hvis det ikke er et bedre samfundsøkonomisk
alternativ til naturgas, hvilke ændringer af de økonomiske forudsætninger kan da foretages – udover forlængelse af fristen for tilbagebetaling af naturgasselskabets gæld til staten?"
Det er kommunen, der er myndighed på projekter om kollektive vameforsyningsanlæg, og hermed er det kommunen, der foretager den samfundsøkonomiske vurdering. Kommunens afgørelser kan indklages for Energiklagenævnet. I Troldhede-sagen har naturgasselskabet Naturgas Midt-Nord indklaget kommunens afgørelse for Energiklagenævnet, som den 10. september hjemviste projektet til fornyet sagsbehandling i kommunen, fordi sagsbehandlingen havde været mangelfuld. Jeg kan derfor ikke afgøre, om nyttiggørelsen af varme fra kraftvarmeproduktionen eller udnyttelsen af overskudsvarmen giver den bedste samfundsøkonomi. En forlængelse af fristen for tilbagebetaling af naturgasselskabernes gæld, vil ikke ændre resultatet af den samfundsøkonomiske beregning.
Det vil være forkert at ændre de samfundsøkonomiske beregningforudsætninger for at ændre resultatet af beregningerne for et konkret projektforslag.
Connie Hedegaard