|
|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            13. marts 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 8. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 85 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 85:
"Der ønskes en beskrivelse af, hvordan kompensationsklausulen i Nordsøaftalen fra 2003 fungerer, og hvor meget skatten skal hæves, før der bliver tale om et merprovenu til staten, hvis man trækker kompensationen fra. Der ønskes i den forbindelse redegjort for, hvordan sammenhængen ændrer sig over tid, med ændrede oliepriser etc."
Svar:
Ved beregning af eventuel kompensation skal der ses på den samlede konkrete nettoeffekt for DUC-selskaberne af såvel øgede byrder som lempelser ved nye eller ændrede love og regler, der kan tages i betragtning i relation til kompensation.
Kompensation kan komme på tale i den udstrækning der indføres nye eller ændrede love og regler som specifikt rammer producenter af olie og gas på dansk område, mens generelle og ikke-diskriminerende ændringer ikke medfører ret til kompensation.
Kompensation sigter i givet fald mod, at der sker en genopretning af den økonomiske balance mellem staten og selskaberne i DUC, således at formålet med og følgen af kompensation skal være at stille DUC-selskaberne økonomisk på samme måde, som de ville være stillet, såfremt den specifikke ændring i retstilstanden for kulbrinteproducenter ikke var blevet gennemført.
Den samlede kompensation kan dog maksimalt udgøre den nettofordel, som staten opnår fra og med den 1. januar 2004 ved aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962. Nettofordelen opgøres som:
+Â overskudsdeling/statsdeltagelse
+ ikke-anvendelse af muligheder for overvæltning på DONG
-Â mistet royalty
= Statens nettofordel ved aftalen
Staten har således fortsat mulighed for at øge sine indtægter ved skattestigninger gennem generelle indgreb.
Træffes der beslutning om at øge beskatningen ved indgreb specifikt rettet mod kulbrinteproducenter, vil en sådan ekstra indtægt til staten kunne udløse krav om kompensation, såfremt betingelserne i kompensationsaftalen er opfyldt.
I et sådant tilfælde skal der ske en vurdering af statens samlede merprovenu over for statens nettofordel ved aftalen.
For at kunne regne konkret som ønsket af spørgeren er det nødvendigt at vide, hvilke skatter der ønskes hævet og på hvilket tidspunkt.
Jeg vedlægger følgende svar fra økonomi- og erhvervsministeren og skatteministeren på tidligere stillede spørgsmål, der opstiller beregningseksempler for forhold vedrørende kompensationsaftalen:
svaret på spørgsmål 88, jf. B 7 – bilag 61.
svaret på spørgsmål 89, jf. B 7 – bilag 61.
svaret på spørgsmål 93, jf. L62 – bilag 112.
Endvidere vedlægger jeg tidligere oversendt notat af 17. december 2003 om kompensationsbestemmelsen.
Connie Hedegaard