|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            10. marts 2008 J nr.            020101/20001-0317 |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 7. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 79 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Vil ministeren oplyse, hvorfor hun ikke har overladt opgaven med at opføre Rødsand 2 til det konsortium, som har erklæret sig villig til at stå ved sit bud fra 2006, i stedet for at igangsætte en ny udbudsrunde, der vil føre til yderligere forsinkelser?"
For at kunne bygge videre på de meget omfattende forberedelser af projektet, var det nødvendigt at foretage et nyt udbud som baserer sig på det eksisterende projekt. Energinet.dk er nået meget langt i forberedelserne og har indgået betydelige aftaler på den gældende placering. Forudsætningerne for en anden tilbudsgivers projekt ville ikke længere være gældende, og der skulle muligvis ske justeringer i placering, udarbejdes nye VVM undersøgelser, eller andet.
Desuden ville åbninger i forhold til justeringer i tildelingskriterierne såsom tidsplan og placering være i strid med udbudsreglerne, da dette kunne betragtes som en genforhandling af vilkårene for udbuddet.
Connie Hedegaard