Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg |
|
â€I ministerens svar pÃ¥ EPU alm. del – spm. 10 oplyses, at der er en lang række usikkerhedsmomenter omkring gennemførelsen af fremtidige investeringer i kraftværkskapacitet. PÃ¥ den baggrund bedes ministeren oplyse, om DONG Energy har foretaget en risikovurdering af kulkraftværksprojektet i Lubmin i Tyskland, der inkluderer fremtidige begrænsninger i CO2-udledningen, og i sÃ¥ fald hvornÃ¥r vurderingen er foretaget?â€
Indledningsvist skal det er det værd at hæfte sig ved, at DONG Energy A/S først i løbet af 2008 forventer at tage endelig stilling til, om selskabet vil opføre et kraftværk i Greifswald, jf. i øvrigt svar på spørgsmål nr. S 214 af 18. december 2007 stillet af Anne Grethe Holmsgaard (SF).
Indtil videre har selskabet således alene erhvervet en option i forhold til at opføre det nævnte kraftværk, foretaget visse forberedende dispositioner samt igangsat en række forberedende arbejder og undersøgelser. Først når disse arbejder og undersøgelser er gennemført, vil der være grundlag for at træffe en beslutning om, hvorvidt kraftværket skal opføres.
Af DONG Energy A/S’ bidrag til klima- og energiministerens svar på Energipolitisk Udvalgs spørgsmål nr. 10 (alm. del) fremgår, at der er en lang række usikkerhedsmomenter ved projektet angående kraftværket ved Greifswald, hvoraf den fremtidige regulering af CO2-udledningen kun udgør et.
Finansministeriet er af den opfattelse, at de igangværende analyser mv. har til formål at afdække bl.a. disse risikofaktorer, med henblik på at bestyrelsen vil kunne træffe beslutning om projektets eventuelle gennemførelse på et så oplyst grundlag som muligt.
Finansministeriet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at det for DONG Energy A/S – som for de øvrige statslige aktieselskaber – er bestyrelsen og den daglige ledelse, der har såvel ansvaret for som kompetencen til at træffe beslutninger angående selskabets virksomhed, herunder hvilke investeringer der skal gennemføres. Heri ligger også et ansvar for, at selskabet som grundlag for beslutninger udarbejder de beregninger, undersøgelser og risikovurderinger, der vurderes relevante og nødvendige.
Finansministeriet har fuld tillid til, at bestyrelsen for DONG Energy A/S er sig dette ansvar bevidst.
Derfor, og fordi det grundlæggende vil være i modstrid med den styringsmodel, der ligger til grund for statens anvendelse af aktieselskabsformen, finder ministeriet det ikke relevant at indhente detaljerede oplysning om bl.a., hvilke risikovurderinger, der er foretaget af hvem og hvornår. Udover de principielle spørgsmål dette ville rejse, skal ministeriet også påpege, at nogle af disse oplysninger formentlig ville kunne bruges af DONG Energy A/S’ konkurrenter i det omfang, at oplysningerne vil kunne give et billede af, hvordan DONG Energy A/S vurderer og vægter forskellige risici.
Med venlig hilsen