Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             30. januar 2008

J nr.              

Energipolitisk Udvalg har i brev af 11. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 40 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 40:

 

”Vil det være relevant at pålægge Energinet.dk at varetage et samlet systemanalysearbejde, eller vil det være mere hensigtsmæssigt at placere opgaven et andet sted?”

Svar:

 

Som det fremgår af svarene på spørgsmål 38 og spørgsmål 39 synes jeg ikke det er oplagt, at et mere samlet systemanalysearbejde, end det der foregår i dag, giver det bedste resultat. Det kan tværtimod risikere at indebære en uhensigtsmæssig konformitet i analyserne, uanset hvem der skulle varetage opgaven.

Det er mit indtryk, at der er et stigende aktivitetsniveau og interesse for nye analyser på energiområdet. En udvikling, som jeg forventer at det kommende arbejde i den nye Klimakommission, vil medvirke til.

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard