|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            31. januar 2008 J nr.  |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 10. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 36 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
" Vil ministeren redegøre for, hvorfor de danske oliefelter i Nordsøen i 2005 havde den højeste ulykkesfrekvens i Europa, og oplyse, hvad hun vil foretage sig set i lyset af, at offshore-sikkerhedsloven har som målsætning, at Danmark skal være blandt dem, der har det højeste sikkerhedsniveau i Nordsøen?"
For statistikkerne fra industriens organisation, OGP, gælder det, at de omfatter indberetninger fra organisationens medlemmer. Derved kan der godt være en forskel mellem den statistik, der udarbejdes af det enkelte lands myndigheder, og OGPs statistik for det pågældende land. Men uanset det er tallene for Danmark utilfredsstillende og viser potentiale for forbedring. Dette gav anledning til, at Energistyrelsen i 2007 lavede sin egen sammenligning af ulykkesfrekvensen i den danske del af Nordsøen med Norge og Storbritannien.
Der er forskellige måder at indberette ulykker på i Danmark, Norge og Storbritannien, hvorfor tallene i de tre landes statistikker ikke er umiddelbart sammenlignelige. Sammenligningen, der er angivet i Energistyrelsens rapport ’Danmarks Olie- og Gasproduktion 2006’, er indtil 2001 baseret på indberetninger til EU, justeret for forskellene i indberetningsmåder. Dette giver i sig selv en usikkerhed i sammenligningen af tallene. Tallene efter 2001 er baseret på landenes egne tal, som er justeret efter samme metode og derfor behæftet med stor usikkerhed.
Tallene kan derfor kun med rimelighed anvendes som et udtryk for en tendens i hvert af landene og ikke til konkrete sammenligninger. Men det faktum, at der er en stigning i Danmark fra 2001 til 2003 og Danmark ligger på et lidt højere niveau i 2004 og 2005 end Norge og Storbritannien, er ikke tilfredsstillende.
Som det nævnes i spørgsmÃ¥let har offshoresikkerhedsloven, der regulerer sikkerhed og sundhed pÃ¥ offshoreanlæg, som mÃ¥lsætning, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der har det højeste sikkerhedsniveau i Nordsøen. SÃ¥ledes mÃ¥ det konstateres, at der er potentiale for forbedring i den danske del af Nordsøen, selv om jeg mÃ¥ understrege, at ulykkesfrekvensen offshore ligger betydeligt lavere end sammenlignelige brancher pÃ¥ land jf. tabel 1.  Brancherne er udvalgt ud fra et skøn over hvilke brancher, der ligner arbejdspladserne pÃ¥ olie- og gasanlæggene offshore. Derudover er â€samtlige brancher pÃ¥ land†medtaget i tabellen. Denne kategori omfatter hele arbejdsmarkedet pÃ¥ land, dvs. ogsÃ¥ kontorarbejdspladser.
Tabel 1. Ulykkesfrekvens offshore og i andre brancher onshore
Branche |
Frekvens 2004 |
Frekvens 2005 |
Frekvens 2006 |
Offshoreanlæg |
7,1 |
6,4 |
4,9 |
Samtlige brancher på land i alt |
10,5 |
10,4 |
|
Skibsværfter |
36 |
52,9 |
|
Jord, beton og belægning |
21,1 |
22,4 |
|
Murer, snedker og tømmerforretninger |
15,5 |
17,3 |
|
Isolation og installation |
16,1 |
17,9 |
|
Kemisk industri |
12,3 |
12,7 |
|
Tunge råmaterialer og halvfabrikata |
13,3 |
11,8 |
|
Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2006
Antallet af arbejdsulykker per million arbejdstimer har været faldende siden 2003 med 7,1 arbejdsulykker per million arbejdstimer i 2004, 6,4 i 2005 og 4,9 i 2006, jf. tabel 1. Foreløbige tal tyder pÃ¥, at 2007 nÃ¥r længere ned. De endelige tal for 2007 foreligger først i løbet af forÃ¥ret 2008 og vil blive offentliggjort i Energistyrelsens Ã¥rlige publikation â€Danmarks olie- og gasproduktionâ€.
Ulykkestyperne på danske offshoreanlæg er sammenlignelige med arbejdsulykker i industrivirksomheder på land, jf. tabel 2.
Tabel 2. Anmeldte arbejdsulykker fordelt på kategorier i 2006
Kategorier |
Antal |
Fald/snublen |
16 |
Brug af tekniske hjælpemidler |
10 |
HÃ¥ndtering af gods |
1 |
Kran/løfteoperationer |
2 |
I alt |
29 |
Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2006
Der er tale om et lille antal, og derfor kan nogle få ulykker give et stort udslag i den årligt beregnede ulykkesfrekvens.
Ifølge offshoresikkerhedsloven er det industrien selv, der har ansvaret for at nedbringe antallet af ulykker på offshoreanlæg. De enkelte virksomheder skal gennem deres ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed sørge for, at sikkerhedsniveauet løbende forbedres.
Det tilsyn med virksomhederne og deres ledelsessystemer, der udføres af Energistyrelsen, skal fortsat fokusere pÃ¥ virksomhedernes tiltag til løbende at forbedre sikkerheden. Energistyrelsen skal endvidere fortsat prioritere at udføre straksbesøg pÃ¥ anlæg ved alvorlige hændelser og ulykker. Â
./.
Energistyrelsen har på møde i Offshoresikkerhedsrådet den
13. december 2007 fremlagt en ny tilsynsstrategi, som rådet tog til
efterretning. Notits om strategien, som blev sendt til
Offshoresikkerhedsrådet, vedlægges til udvalgets orientering.
Sikkerheden på offshoreanlæg udtrykkes ikke alene ved ulykkesfrekvensen men også ved andre parametre. Energistyrelsen deltager i et samarbejde med de øvrige tilsynsmyndigheder i landene rundt om Nordsøen om, sammen med industrien, at fastlægge parametre, som kan anvendes til at måle sikkerhedsniveauet på offshoreanlæggene og dermed danne grundlag for at virksomhederne kan forbedre sikkerheden yderligere, herunder nedbringe ulykkesfrekvensen.
Sikkerhedsniveauet offshore drøftes løbende i Offshoresikkerhedsrådet, som er offshoresektorens arbejdsmiljøråd, der består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder på området.
På den baggrund finder jeg, at der allerede er tiltag i gang for at øge sikkerheden offshore, herunder for at nedbringe ulykkesfrekvensen. Jeg vil bede Offshoresikkerhedsrådet om at drøfte de nævnte tiltag med henblik på eventuelle justeringer.
Connie Hedegaard